Debat: Ebeltoft i udvikling

VAND I GADEN

” Vand er livgivende -

Uden VAND - intet LIV

Uden LIV - ingen BY ”

På det nyligt afholdte BYFORUM med fokus på Ebeltoft i Udvikling (EiU) blev de fremmødte på fornemste vis præsenteret for resultaterne af en gruppe medborgeres meget aktive indsats for at sætte udviklingen af Ebeltoft på dagsordenen. Essensen af det meget ambitiøse arbejde med at bringe By og Havnearealer i bedre samklang er flot illustreret i tekst og fotos i en publikation med titlen: Ebeltoft i Udvikling - sammenfatning og anbefalinger 2020.

Også et tiltrængt løft af Jernbanegade er medtaget i overvejelserne omkring den fremtidige anvendelse af byens hovedgade. Som et led i en tiltrængt forskønnelse af gaden peges der på en række forholdsvis beskedne indgreb, der samlet set godt kan tilføre gadeforløbet en tiltrængt intimitet i form af lægivende beplantning, nye opholdsmuligheder i små nichedannelser med kunstoplevelser, forbedrede forhold for fodgængere samt en begrænsning af arealer til parkering.

Som et supplement til de tanker Jernbanegruppen allerede har gjort sig, foreslår jeg, at man tilfører projektet et element, der efter min mening mangler i det første oplæg - nemlig VAND. Den idé vandt med det samme gehør og blev positivt modtaget af det team, der beskæftiger sig med en opgradering af byens hovedstrøg.

Forestil dig lige at Adelgade med sit pittoreske middelalderpræg og snoede forløb ned igennem den gamle bymidte ikke halvvejs i forløbet bliver forstyrret af en krydsende biltrafik, hvor forgængere og trafikanter på skift skal indgå en stiltiende aftale om, hvem der nu holder for hvem. Forestil dig ligeledes, at man lige netop på dette sted, i byens hjerte, skaber en fornemmelse af en pladsdannelse, hvor fodgængerstrømmen uhindret kan passere frem og tilbage i sit eget tempo, og hvor de mindre travle kan bænke sig i grønne omgivelser uden at blive forstyrret af generende motorlyde og bilos.

En sådan oase kunne man forholdsvis enkelt etablere, hvis Jernbanegade blev lukket for gennemkørende trafik lige dér på midten, - måske en fremmed og ret usædvanlig tanke, en uventet forandring, der kommer til at skabe voldsom debat, et umuligt forehavende vil nogle sige, for hvad så med den nødvendige varetilkørsel ind gennem forretningsgaden. Dette er jo kun et forslag i et forsøg på at skabe en tiltrængt forandring, og er der en vilje, er der selvfølgelig også en løsning på logistikken omkring parkeringsmuligheder og de nødvendige vareleverancer.

Tanken om at skabe en plads som et samlende midtpunkt i Ebeltoft By er hverken ny eller særlig original, og kan med relativt få midler og en god portion politisk vilje sagtens lade sig realisere. Man kan dog tvivle lidt på, om man nu også opnår den tilsigtede virkning, så længe man accepterer kørende trafik på samme sted.

Selv om vi er omgivet af vand, og Vigen ligger for enden af Jernbanegade, så opleves det ikke som noget, man er en del af og kan få et nært forhold til set her fra midten af byens hovedstrøg. Og ser vi på oplægget fra (EiU), er det efter min mening ikke nok med de ellers meget gode forslag om at etablere regnvandsbassiner, der anbragt under en del af parkeringsarealerne skal tjene som reservoirer for det stigende problem med afledning af overfladevandet fra de tiltagende nedbørsmængder. Men hvorfor ikke gøre en dyd af nødvendigheden og bruge vandet mere æstetisk som et aktivt stykke gadeinventar under kontrollerede forhold ?

Under Jernbanegade ligger store spildevandledninger. Under asfalten gemmer sig vandmængder, der i filtreret stand forsvinder ud i havet. I det bakkede morænelandskab, Ebeltoft hviler på, skjuler sig talrige kilder, der i stedet for som nu at være rørlagte og usynlige kunne få en renæssance og afspejle en tid, hvor byens eksistens var langt mere afhængig at dette vand, end tilfældet er i dag. Det gamle Garveri, den historiske interessante, men nu også hedengangne mineralvandsproduktion, Farvergården og flere med dem ville ikke havde haft mulighed for at overleve uden det vand, vi nu gemmer væk. Lad os da få noget af dette livgivende vand at se som en fascinerende del af gademiljøet. Lad os samles omkring et kildevæld i byens brændpunkt og for en stund føle befrielsen fra den rullende trafik, mens vi hænger ud og nyder café-livet i en lun og solrig krog.

Det viste forslag vil i forlængelse af det af (EiU) tidligere præsentere forslag radikalt ændre Jernbanegades funktion og fysiske fremtoning med et bassin af en rimelig størrelse etableret midt i gadebilledet og kædet sammen med en anden nyskabelse, nemlig Hack Kampmanns Plads, - passende navngivet efter en af landets fornemste arkitekter, født her i Ebeltoft i 1856. En ny plads integreret i det eksisterende byrum og med et terrasseret trappeforløb ind mod gågaden, tilpasset stedet i en velkomponeret udgave, der indbyder til kortvarige ophold, - og så lige her på et sted med en uhindret udsigt til Vigen og Mols Bjerge i horisonten.