Hvorfor teste velfungerende børn?

Jeg er forholdsvis ny efterlønner efter mange års arbejde og dermed erfaring fra arbejdsmarkedet, hvor jeg igennem hele mit professionelle liv har arbejdet med børn og unge. Jeg har erfaring som underviser på AMU, efterskoleunderviser, tilsynsførende i dagplejen og de sidste næsten 25 år som leder af Naturbørnehaven Bakkegården i Thorsø.

Det er klart, at jeg derigennem har udviklet holdninger og bud på, hvilke forandringer der kan understøtte, at daginstitutionerne i endnu højere grad kan danne vores børn og giver dem kompetencer til at gribe og begribe det samfund, de er en del af.

Kodeordet er tillid. For tillid er en glemt ressource. Og det er en meget vigtig og produktiv ressource. Lad mig give nogle eksempler på, hvor vi ikke anvender tillid i daginstitutionerne: Hvorfor skal alle børn f.eks. testes for sprog? Hvorfor har man ikke tillid til, at dygtige medarbejdere kan spotte børn, der har behov for yderligt tiltag?

Daginstitutioner har medarbejdere, der har uddannelse til netop dette. Hvorfor skal alle børn motoriktestes? Daginstitutioner har også dygtige medarbejdere, der kan spotte børn, der har behov for yderlig stimulering.

Vi skal huske på, at tiden, der bliver brugt på at teste det enkelte barn – oftest helt unødvendigt - gør, at den resterende børnegruppe mangler en medarbejder og dermed får sværere ved at gøre det, der er allervigtigst, nemlig interaktion, struktureret leg og iagttagelse, så grundlaget er til stede for at spotte børn, der lever i problemer.

Jeg vil arbejde for, at velfungerende børn ikke skal testes, og at vi som politikere viser tillid til de faguddannede til at kunne vurdere behovet for test. Jeg vil også være opmærksom på at minimere flere tiltag, end der rent faktisk er hænder og ressourcer til.