Debat: Klimaændringer – vil Verden så bukke under? Næppe!

»Endnu en gang har Grønland haft ekstrem varme, og Danmark ekstrem nedbør. Det har straks fået det store kor af klima- og miljøforskere, miljøforkæmpere, politikere, meningsdannere og journalister på banen og gentage, at klimaændringerne er menneskeskabte.

Det er derfor befriende at læse i Morgenavisen Jyllands-Posten den 01. august 2021, Indland side 4, at professor i klimaforandringer og glaciologi, Sebastian Mernild, Syddansk Universitet udtaler, at ’man skal være påpasselig med at sige, at det, vi ser i Grønland lige nu, skyldes menneskeskabt global opvarmning’.

Ændringerne i Jordens tilstand siden skabelsen er et resultat af voldsomme naturkræfter, og der er ikke – trods en stor forskningsindsats – fundet videnskabeligt bevis for, at disse ændringer er menneskeskabte. Men det er en kendsgerning, at der udledes store mængder klimagasser som følge af menneskenes aktiviteter og produktion. Derfor er de mange omfattende projekter, der er iværksat i den hensigt at gøre menneskenes produktion og adfærd klimaneutral yderst vigtige – alle initiativer der kan antages at beskytte Jorden og Naturen er nyttige; der findes – endnu – ikke en Planet B.

Men at tro på, at de voldsomme naturkræfter, der har fundet sted siden Jordens skabelse, kan standses ved blot at reducere lidt i atmosfærens CO₂-koncentration, tyder på, at store dele af menneskeheden lider af hybris. Billedet af Jorden, som den ser ud i dag, er kun et øjebliksbillede af én af faserne i Jordens udvikling. Jordens udviklingshistorie viser, at menneskeheden i en ny, lang tidsperiode må forberede sig på, at nedsmeltningen af polerne forsætter, at orkanerne tiltager i styrke, at havene og floderne rejser sig, at vulkanerne fortsætter deres udbrud, at jordskælv fortsat vil forekomme, at der i nogle landområder vil forekomme betydelige oversvømmelser, mens der i andre vil forekomme udbredt tørke, at der vil forekomme omfattende naturkatastrofer, at der vil ske voldsomme ændringer både i undergrunden og i jordskorpen, at nogle plante- og dyrearter uddør, og at nye kommer til.

Klimaet vil ændre sig, landskaber og fauna vil forgå og nye opstår – disse naturkræfter kan menneskeheden ikke tøjle! Mennesket kan derfor kun handle på grundlag af skøn og sund fornuft.

I den aktuelle debat er der principielt stor tilslutning i erhvervene og i befolkningen til at støtte en bæredygtig udvikling, men denne holdning har ikke hidtil givet markante resultater. Det er forståeligt, eftersom ’grøn omstilling er skrevet helt ud mange topchefers bonusløn’ (ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten 05. august 2021), og væsentlige dele af befolkningen agerer reelt uden hensyn til miljøet – boliger og sommerhuse er udstyret med et overvældende stort antal energiforbrugende installationer, lysene er tændt næsten døgnet rundt, mange hjem har to biler og båd, og mange familier foretager gerne mindst to charterrejser hvert år. Når alt dette er opfyldt, fremgår det af debatten, at befolkningen gerne vil bidrage til en bæredygtig udvikling – det er ganske enkelt varm luft, og det betyder helt lavpraktisk, at klimaet ikke skal forvente en helhjertet beskyttelse hverken fra erhvervenes eller befolkningens side.

Vil Verden så bukke under? Næppe! Alt tyder på, at klimaet vil udvikle sig som hidtil. For at forstå det, må vi søge hjælp i Jordens udviklingshistorie.

Tertiærtiden. Hvornår begyndte ændringerne i klimaet, i faunaen og i landskaberne? Udviklingen viser, at ændringerne er et udtryk for en dynamisk proces, der med varierende hastighed har fundet sted siden Jordens skabelse. Ingen kender årsagerne hertil. Den politisk korrekte opfattelse af nutidens klimaændringer er, at de er menneskeskabte. Så for at vurdere sandsynligheden for, at denne hypotese kan bekræftes, er det et godt udgangspunkt, at spole tiden ca. 65 mio. år tilbage, hvor vi befinder os i tertiærtiden. Dengang eksisterede der ikke mennesker på Jorden, og alligevel ændrede klimaet, landskaberne og dyrelivet sig drastisk.

De mest gennemgribende ændringer var opfoldningen af de store bjergkæder, som i nutiden omfatter Jordens højeste bjerge – i Europa fx Alperne og Pyrenæerne. I tertiærperiodens ældre del var der således hav over store dele af de nuværende middelhavslande, og hele Jylland og det nordlige Tyskland var dækket af hav.

Gennemsnitstemperaturen i tertiærtidens Europa kulminerede i den mellemste del af perioden. Mellemeuropa havde tropisk kli-ma, og over havet der dækkede Jylland og det nordlige Tysklandvar der subtropisk klima. Senere i perioden viser de geologiske aflejringer, at temperaturen aftog, hvilket førte til den første store nedisning, da gletsjerne gled ned fra nord og dækkede store områder på den nordlige halvkugle.

I tertiærtiden eksisterede der ikke mennesker på Jorden, og det er derved bekræftet, at de voldsomme ændringer i klimaet, i faunaen og i landskaberne i denne periode ikke var menneskeskabte – naturen havde frit spil!

Kvartærtiden – fra år ÷1.8 mio. f. Kr. – er menneskets tidsalder.

Fra kvartærtidens begyndelse op til år nul, har FN vurderet, at der levede ca. 300 mio. mennesker på Jorden. Set i lyset af de voldsomme ændringer i klima, fauna og landskab i kvartærtiden er det ganske usandsynligt, at de relativt få mennesker der levede i denne periode kan have haft indflydelse på disse ændringer, eftersom deres livsform og deres produktionsteknik kun gav anledning til udledning af ubetydelige mængder af kuldioxid og andre klimagasser. Forca. 19 000 år siden var havniveauet ca. 120 meter under det nuværende, og Jylland var landfast med dele af England.

Efter år nul er Jordens befolkningstal steget til ca. 7 mia. der ved deres virksomhed har udledt store mængder kuldioxid og andre klimagasser. Det har ikke medført tilsvarende voldsomme ændringer i klimaet, faunaen og landskaberne som i den første del af kvartærtiden.

Hypotesen om, at klimaændringerne er menneskeskabte kan således ikke bekræftes. Hypotesen er udelukkende bestemt af følelser og politik, og det bør give anledning til selvransagelse.«