Debat: Er Syddjurs Byråd blevet ejendomsspekulanter?

»I slutningen af 2019 købte Syddjurs Kommune Grønningen 13 (barndomshjem for den berømte arkitekt, Hack Kampmann, red.), Ebeltoft. En faldefærdig ejendom efter mange års vanrøgt. Pris 2,3 mio. samt betaling af en arkitekt for at få besvaret om ejendommen kunne reddes.
Er det den nye boligpolitik i Syddjurs - at en ejer lader sin ejendom forfalde og kommunen kommer så og opkøber den?
Hvor er pengene kommet fra til det? Er det den nye boligpolitik i Syddjurs - at en ejer lader sin ejendom forfalde og kommunen kommer så og opkøber den?
Så bliver det travlt i kommunen. Kommunen har jo også tilsyn med det almene, så med den ene hånd ser man igennem med huslejestigninger og med den anden hånd køber man privat ejendom op -for hvis penge?
Mon ikke man skulle kigge mod Randers, hvor faldefærdige ejendomme bliver opkøbt af en fond, som sætter i stand, mens tid er. Det var da en mulighed for begge djurslandske kommuner, som jo lider af husruiner.
Nu vil man så lave en plan med boliger ved at inddrage en investor.
Randers/Djurslands Lejerforening er bekymret for denne cocktail, da det vil blive boliger til en pris, ingen mand vil kunne betale. Stop nu de tanker om boliger og tænk så på, hvad der kan laves på den grund til glæde for borgere og gæster i byen. Kom videre med tilladelser og plan, så der kommer til ske noget, men selv kommunen må have tålmodighed med tilladelsesbehandling.
Mon ikke man skulle tænke i børn. De mindre børn har jo ikke haft noget, siden Tante Andante huserede i byen. Boliger er der planlagt i Rønde og på den gamle slagterigrund, som ikke er påbegyndt endnu.
Der er jo lokalplan 177, som heller ikke skal ignoreres. Vi så først på året, hvordan huse kan bygges til trods for lokalplan, som ellers beskriver i § 6 stk. 2, at i dette område må det ikke være større end 8,5 meter i højde.
Randers/Djursland Lejerforening frygter, at kommunen »glemmer« dette, når ejendomsinvestorer og ejendomsejere vil slå ud med armene, så borgerne bliver klemt i systemet. Seneste med almene lejere og ejendomsejer, som tænker i forretning og profit.
Inddrag nu borgere og nærmeste beboere ind i planen for Grønningen 13, så det ikke kun skal tænkes i dyre boliger, som man allerede i 2009 lavede tegninger på og lokalplansændringer for at tilgodese ejendomsejere.
Lav en plan som ikke skal ændres pludselig grundet i ulovligheder, som det skete på Hvide Hus i 2014.«