Debat: Menighedsrådet - en underlig størrelse

»For langt de fleste er et menighedsråd en lidt fjern størrelse, som tager sig af det kirkelige i de forskellige sogne.
Når det måske forekommer de fleste lidt sløret, er det ikke så underligt, for menighedsrådene har siden de første menighedsråds oprettelse i 1856 haft mange skiftende opgaver, fra oprindeligt at støtte og hjælpe præsten, til i dag, hvor det ved lov er vedtaget, at det er menighedsrådets opgave: ” at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.
Menighedsrådsmedlemmerne er for langt de flestes vedkommende helt uden ledelseserfaring.
Medlemmerne er valgt af sognets medlemmer af folkekirken for en 4-årig periode, og de valgte medlemmer skriver under på en erklæring om: »på ære og samvittighed at ville udføre det af dem betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst«.
Menighedsrådet består af frivillige, og hvervet er ulønnet. Der kræves ingen særlige kvalifikationer for at blive valgt.
Formålsparagrafferne er da også så runde, at alle med normale åndsevner kan bidrage, men i praksis har menighedsrådet fået pålagt, og også selv arbejdet for, at påtage sig flere og flere opgaver, som man ikke med rimelighed kan forlange, at almindelige borgere skal kunne tage sig af. Regnskaberne og budgetter for de enkelte sogne er nu så indviklede, at de fleste menighedsråd må hyre en regnskabsfører. Alligevel skal medlemmerne af rådet skrive regnskaberne under.
Værst står det til med menighedsrådenes ønske om at være arbejdsgivere og have arbejdsgiveransvar.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
Menighedsrådets har nu tilsyneladende fået retten til at lede og fordele arbejdet for kirkegårdspersonalet og øvrige ansatte, og hermed også at ansætte og afskedige disse, med undtagelse af præsten.
Menighedsrådsmedlemmerne er for langt de flestes vedkommende helt uden ledelseserfaring. Dette har gennem de seneste år medført store frustrationer hos de ansatte, og ved afskedigelser, erstatninger til de ansatte på grund af manglende ledelseskompetencer hos menighedsrådene.
Tiden må være inde til at standse op og spørge, om ikke der bør ansættes lønnede administrationsmedarbejdere, herunder personalechefer, til at føre regnskaberne og tage sig af personalepolitikken og lønforhandlingerne, samt indhentning af tilbud på de forskellige bygningsarbejder mm.
Derved vil det formentligt blive nemmere at få flere til at melde sig til det frivillige, vigtige og interessante arbejde det er at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse og den kristne menigheds liv og vækst.«