Hvordan styrker vi egentlig grøn omstilling?

En leverandørforening af lokale landmænd vil efter egne udsagn styrke den grønne omstilling i Østjylland ved at være med til at etablere et biogasanlæg. Men er det virkelig sådan, at et biogasanlæg vil styrke den grønne omstilling?

Giver det virkelig mening, at man ude på gårdene først producerer den uhyggeligt potente drivhusgas metan i store mængder, som det er meget svært at holde styr på. For så derefter at hævde, at det styrker klimaregnskabet, hvis landbruget begrænser udslippet. For mig virker det lige så gennemtænkt, som at drikke rigelig med vand for at kunne tisse i bukserne og nyde varmen kortvarigt bagefter. Det er måske en besnærende tanke, men grundlæggende dumt tænkt.

Naturgas er ikke en mangelvare! Der er rigeligt – spørg blot nordmændene og russerne, som pløjer naturgasledninger ned på kryds og tværs af Danmark, Nordsøen og Østersøen. Og der bliver ved med at være rigeligt, for vi vil jo ikke have det skidt. Vi vil undgå at brænde mere naturgas og andre fossile brændsler af. Biogas er det samme som naturgas. Forskellen er blot, at biogassen indeholder mere CO2.

Nogle vil så anføre, at biogas er et biobrændsel. Men biobrændsler udleder lige så meget eller mere CO2, som fossile brændsler, når de brændes af. Og i en verden med for meget CO2 er det uinteressant, om CO2 kommer det ene eller det andet sted fra. Der er ingen grøn omstilling at hente med biogas.

Man kunne tro, at biogas er uløseligt forbundet til landbrug med dyrehold, men først fra 1960’erne begyndte landbruget en langsom omstilling fra møddinger til gyllebeholdere. En trist omstilling set fra naturens side. Hvor indholdet af en mødding er lige så lækker for småkravl som en rigtig kokasse, så er gyllen anderledes aggressiv overfor omgivelserne. Gyllen findes alene, fordi den er nemmere og billigere at håndtere. Den er altså et produkt af industrialiseringen af landbruget. For landbruget er gyllen et affaldsstof, som ganske vist indeholder næring, men som er meget vanskeligere at håndtere end kunstgødning.

Restproduktet fra biogasproduktionen er et bedre og nemmere gødningsmiddel at anvende end gyllen. Landbruget høster altså en gevinst på denne måde. Naturgas kan stadig sælges, men et biogasanlæg er dyrt, og gyllen skal transporteres frem og tilbage over store afstande. Biogasanlæg er, på trods af de fordele landbruget kan høste, ikke rentable, så der skal store tilskud fra samfundet ind i regnestykket før det går op.

Jeg tror ikke på, at et biogasanlæg får lang levetid. Jeg tror dog, at det får en forlænget levetid på grund af de store investeringer – men det vil være til skade for den egentlige grønne omstilling. Min vurdering bygger på, at vi kommer til at overholde målsætningerne for klimapolitikken. Det har den siddende regering ganske vist overbevisende demonstreret, at den ikke har til sinds at medvirke til, men snart skal den på valg, og så må vi se, om regeringens håndtering af coronakrisen stadig giver billige points nok, og om de unge og andre har glemt klimadagsordenen.