Naturstyrelsen Kronjylland og en Peter Brostrøm har ødelagt det Mols, vi kendte
Og holdt af. Og det på bare elleve år. Peter Brostrøm (PB) kom hertil i 2009 fra en stilling som kontorchef i Naturstyrelsen i København, men bliver her udnævnt til skovrider i Kronjyllandsafdelingen, vel uden den mindste erfaring mht. hverken dyrehold eller naturpleje/forvaltning.
Det startede med, at Brostrøm afslog den daværende forpagter af Kalø Slotskro, Luigi Pillons tilbud om at ville forære Naturstyrelsen – altså af egen lomme betale de ca. to millioner kroner, som en nødvendig renovering for at kunne holde åbent helårligt krævede. – Eneste betingelse var såmænd bare en toårig ’forlængelseskontrakt’.
Det blev et nej, og Pillon skulle da også hurtigst muligt fjerne det ishus, der hørte til kroen.
Nu her elleve år efter, trods en tusindtallig skare af trofaste benyttere og fans, er/var kroens skæbne lagt i hænderne på Fredningsnævnet, men blev november 2020 med et pennestrøg af Peter Brostrøm og landbrugsforvalter i Kronjylland, Peder Kirk Iversen, omdannet til en is- og pølsebod, idet de herrer udnyttede et forpagterskifte, da Pillon omsider opgav kampen.
I 2012 fik PB en fin idé, hvilket blev kundgjort via TV2OJ, at en indvendig, udefra usynlig trætrappe i Kalø Slotsruin var på tegnebordet. Opgaven blev, da Naturstyrelsen altid fattes penge, så ukritisk overladt til RealDania, hvor resultatet blev den nuværende yderst skæmmende og kulturelt set ødelæggende metaltrappe.
På Helgenæs – ellers uden for Nationalpark Mols Bjerge – er der blevet hegnet ind en masse til NS’ kviehold, så adgangen til diverse turistattraktioner besværliggøres for flere grupper. Desuden er den offentlige strand på et område ved Sletterhage Fyr hegnet helt ud i vandet, så det ligner noget, vi så under krigen, og som ’vises’ for de seere, der følger Badehotellet. - Netop her skete der i september 2020 en frygtelig ulykke, hvor en endda lokalbeboer næsten mistede livet, da NS’ ”græssende kvier i vandkanten” gik amok og løb flere over ende, og med, som nævnt, tæt på en dødsulykke.
Og en lille hyggelig sø, Vænge Sø, beliggende lidt neden for Ryes Skanser og ved Helgenæs Naturkostskole i den tidlige operasanger Frans Andersson bygninger, er blevet skandaløst ’naturgenoprettet’, hvor den hævede vandstand flere gange årligt forårsager vandindtrængen på skolen og nærliggende bygninger samt afspærring af vejtilgangen, men med store udgifter årligt for kommunen, der af én eller anden grund blev overtalt af Naturstyrelsen til varetagelse af tilsyn.
Selve Mols Bjerge er heller ikke gået ram forbi, tværtimod. Hestefolket såvel ryttere som hestevogne har meldt fra. Naturbørnehavernes gængse besøgssted er blevet droppet og af nød tvunget andre steder hen.
Vi kommer der ikke mere, lyder det fra flere og flere sider. Og alt sammen pga. indhegningsmanien samt de store mangfoldige dyrehold – med tryk på ’store’.
- Områder er ikke til at kende igen. Små hyggelige søer, rislende kilder og vandløb er nu trampet til ukendelighed af disse dyr, og en førhen yndet granskov skulle da lige fældes, så nu kun stubbene står ”grinende” tilbage og nu kun befolket af kvier. Området altså blevet maltrakteret til, igen, ukendelighed.
Kan ikke være rigtigt, at i biodiversiteten og rewildingens navn nogle forholdsvis få nørdede biologer får frit spil til deres form for naturgenopretning.
”Giv os vores Mols Bjerge tilbage”, lyder opråbet fra en gruppe på mange hundrede lokalbeboere og underskriftsmæssigt overrakt kommune samt Nationalpark Mols Bjerge.
De langt over 6000 underskrivere til bevarelse af kroen ligger vist stadig og samler støv på borgmesterens kontor i Syddjurs. Nu grundet Naturstyrelsens egenrådige hovsa-nedlæggelse vel uden betydning.