Bilfrie lørdag i Ry's gågade
Der er intet bedre sted på jord end en sommerdag ved Ry’s nye torvehal med skøn musik og børn der leger på klatrestativerne, imens de voksne rocker i solen. Men pludselig forstyrres lykken af lille Lise der har set morfar med to is på modsatte side.
For selv om der udtrykkeligt står ”gågade zone” så er det virvaret af biler der kører ud og ind af de to mini parkeringspladser , biler der absolut skal holde lige udenfor bageren , biler der på alle måder forstyrrer og er farlige ,der styrer og forstyrrer det hele på de ellers så vidunderlige lørdage i Ry.
Kære billist , lige bag biblioteket er der en stor parkeringsplads, på den anden side af stationen er parkeringspladsen udvidet til uendeligt mange biler.
Det ville på alle måder være sikrere for børn og behageligere for voksne hvis man kunne gøre alvor af ”gågade” skiltet bare om sommeren og bare om lørdagen fra kl. 10-14.