Hinnerup Svømmebad har hjulpet mig gennem pandemien

Coronatiden har været svær for alle. Ny lysner det heldigvis op på alle fronter.
Jeg er en ældre enlig dame, der har haft alle mine aktiviteter ud af huset. Det har været træls pludselig at skulle være alene hjemmemenneske.
En stor hjælp har Hinnerup Svømmebad været til at komme godt igennem pandemien.
I 15 år har jeg gået til pensionistsvømning med varmtvandsgymnastik to gange om ugen. Det var et selvfølgelig et stort savn, når svømmebadet var lukket.
Medarbejderne i svømmebadet har været fantastiske. I de perioder svømmebadet har været lukket, har de arrangeret gåture i naturen og udendørs træning.
Medarbejderne i svømmebadet har været fantastiske. I de perioder svømmebadet har været lukket, har de arrangeret gåture i naturen og udendørs træning. Så snart det var muligt har de åbnet badet med de restriktioner, der skulle til. De passede på os.
Det bedste af det hele er, at alle indsatser blev ydet med den dejligste glæde fra personalet side. Altid smil og gode sjove bemærkninger. Altid var jeg glad og tilpas, når jeg havde været sammen med personalet fra svømmebadet.
En sjov episode er, at da svømmebadet åbnede for alle, viste personale glæde over det. De havde udsmykket badet med den røde løber og masser af flag. Jeg troede, det var på grund af min 80 års fødselsdag, men desværre, det var for at vise glæde over badets åbning.
En stor tak til personalet for deres altid positive og glade måde at være på. Det har fået mig godt igennem pandemien.