Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Derfor stemmer Enhedslisten Favrskov imod mobilitetsplanen

Artiklens øverste billede

På Favrskov Kommunes byrådsmøde tirsdag den 22. juni var punkt nr. 18, ’Forslag til Mobilitetsplan, 2021-2032’.

Enhedslisten stemte imod.

På første side i mobilitetsplanen står der nemlig: ’Det er målet at infrastrukturen imødekommer den trafikale udvikling…’

Det er ikke Enhedslistens mål med en mobilitetsplan: Vores fokus er et helt andet. Det problem, Enhedslisten mener, en mobilitetsplan skal løse, er, hvordan sikrer vi folk de nødvendige transportmuligheder uden at smadre klimaet.

Det kunne man pege i retning af ved f.eks. at skrive: ’Det er målet at infrastrukturen omstruktureres, så antallet af biler på vejene mindskes til fordel for cyklisme og kollektiv transport.’

Det ER nemlig nødvendigt at reducere antallet af fossilbiler på vejene, når antallet af biler til stadighed stiger er det ikke nok, at der kommer flere el-biler. Det bekræftes af seniorkonsulent i Concito (Danmarks grønne tænketank), Henrik Gudmundsson, der i august 2020 havde et indlæg i Altinget: ’Ingen tvivl om, at elbiler er langt bedre for klimaet end fossile, ikke mindst i et Danmark med stadig mere grøn strøm. Og flere elbiler vil være et vigtigt middel. Men deres antal bør ikke ses som et mål i sig selv. Det er en reduktion af bilernes udledning, der bør være hovedmålet.’

Og derfor går det efter Enhedslistens mening også gaIt i visionen, når der står:

’Byrådet i Favrskov Kommune vil styrke mobiliteten i Favrskov ved at sikre et velfungerende og trafiksikkert vejnet, øge trafiksikkerheden, samt fremme kollektiv og miljøvenlig transport.’

Enhedslisten mener, at der i det mindste bør stå, at kommunen skal ’…styrke en klimavenlig mobilitet…’ og der kunne også stå at kommunen vil gøre det ’…ved at arbejde målrettet for at flytte trafikanter fra bil til cykel og kollektiv transport…’

En helt anden mulighed er at skrive, at ’Favrskov Kommune vil være den landkommune i Midtjylland, hvor der cykles mest.’

Det ville være ambitiøst og ikke bare en konstatering af, hvad der bliver gjort i forvejen.

Der bør ske en større ’ligestilling’ mellem cyklister og bilister, så cykelstiprojekters relevans og prioritering vurderes overfor vejprojekter og sådan at klimabelastningen regnes med.

Der skal følges op på det påbegyndte analysearbejde fra trafikudvalget, og laves en handleplan for hvordan tiltag målrettet forskellige grupper, kan flytte flere trafikanter fra bil til cykler og kollektiv transport. F.eks. kan man lave forsøg med fjernarbejdspladser.

Og det hele bør ske i samarbejde med kommunens virksomheder og arbejdspladser(også de kommunale) og Favrskov Erhvervsråd. Kommunen kan også blive samarbejdskommune med Cyklistforbundet og indgå i deres kampagne ’Vi cykler til arbejde’.

Der er mange idéer, som ikke er afprøvet endnu, og f.eks. ved vi jo endnu ikke, hvordan planen spiller sammen med det klimasamarbejde(DK 2020), som Favrskov Kommune er med i. Det skal fremgå, at planen skal evalueres i sammenhæng med DK 2020.

Derfor stemmer Enhedslisten her i første omgang imod planen og arbejder på at lave ændringsforslag i høringsperioden, som Byrådet forhåbentlig vil være lydhøre overfor.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.