Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: »Vi skal udvikle hele Aarhus, så der er boliger til alle«

Venstre mener, at der er behov for en debat om de langsigtede mål for byudviklingen i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Christian Budde, borgmesterkandidat og politisk leder for Venstre i Aarhus OG Bünyamin Simsek, Venstre og Rådmand for Teknik og Miljø. pressefotos

Debatten om fremtidens Aarhus kører for fuld blus. Det er store spørgsmål, der bliver diskuteret: Hvordan skaber vi på bedste vis plads til de cirka 4.000 nye aarhusianere, som vi ved, der kommer hvert år? Hvordan, hvor bredt og hvor højt skal vi bygge i Aarhus? Og hvor i kommunen skal vi egentlig prioritere at bygge? Det er vigtige spørgsmål – det ser man ikke mindst på de mange aarhusianere, der vælger at tage del i debatten på de sociale medier eller igennem vores lokale medier. For os, der bor i Aarhus, er byen noget helt særligt. Derfor er det helt på sin plads, at vi sammen skaber en dialog omkring byens fremtidige udvikling.

Vi ser ind i en spændende fremtid for vores by. Når unge mennesker skal vælge uddannelse, ser mange mod Aarhus. Når virksomheder skal etablere sig, sker det ofte i vores by. Når investorer vil skabe byudvikling, vil de gerne investere i vores by. Det er alt sammen super positive omstændigheder. Men vi fornemmer også, at tempoet efterhånden er blevet højt.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Spørgsmålet er, om vi sikrer borgerne, byen og miljøet tilstrækkeligt? Har vi den rigtige balance imellem vækst i by og opland? Og er vi dygtige nok til at tage aarhusianerne med på råd omkring fremtidens Aarhus?

I Venstre mener vi, at vi har brug for en debat om de langsigtede mål for byudviklingen i Aarhus.

Aarhus er en af de byer, der vokser mest i Danmark. Det giver udvikling, muligheder og forandring.

Prognosen siger, at vi i de kommende ti år vil vokse med cirka 4.000 nye aarhusianere om året. Det kan lyde voldsomt. Men det kan vi godt rumme. Det har vi rummet indtil videre.

Men vi skal tænke os om og sikre en balanceret udvikling i byen. Der har igennem tiden været en tendens til at lægge fokus på Aarhus Ø og bymidten. Vi mener, at tiden nu er inde til at sikre en klog og fremtidssikret vækst – i byen såvel som i oplandet. Vi skal udvikle hele Aarhus, så der er boliger til alle.

Den nuværende kommuneplan fra 2017 har haft et særligt fokus på udviklingen af den eksisterende by og de mere kompakte byformer. Derfor mener vi, at den kun står på ét ben. Derfor har der ikke været udlagt nye områder til blandt andet parcelhuse. I Venstre ser vi gerne, at dette laves om i forbindelse med Kommuneplan 2021. Her har vi foreslået, at der tillægges et areal på 406 hektar i vores 13 oplandsbyer til blandede boligformål, dermed vil vi sikre en byudvikling på to ben. Det vil være meget uheldigt, hvis vores unge mennesker og børnefamilierne vælger at flytte fra Aarhus, fordi kommunen ikke kan efterkomme deres boligønsker. Derfor håber vi i Venstre, at endnu flere parcelhusgrunde kan gøre kommunen mere attraktiv, så vi både kan fastholde men også tiltrække flere aarhusianere.

Vi skal lære af fortiden og ikke skabe bysamfund med kun en bestemt typologi, som fx udelukkende parcelhuse, eller udelukkende almene boliger. Vi skal i stedet skabe blandede boligområder med høj kvalitet, steder hvor det gode trygge liv kan leves. Det skal være områder der er sammensat af parcelhuse, rækkehuse, etageboliger, tæt lav bebyggelse og Almene boliger.

Tilflytningen er et faktum, ikke et mål som vi politikere skal håndtere, og vi har i Aarhus en tradition for at nå til enighed. Således har der været et flertal for den udvikling af Aarhus, som vi har oplevet gennem de senere år. I Venstre vil vi gerne være dem, der er med til at træffe de ansvarlige valg, når stregerne til fremtidens Aarhus skal tegnes. Som tidligere nævnt er byudvikling et følsomt emne, som rigtig mange aarhusianere har en holdning til. Men i Venstre har vi store ambitioner på vegne af Aarhus. Derfor er vi klar til at tage de svære debatter – og vi er klar til at tage dem med alle, der måtte have noget på hjertet.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.