Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Affaldssortering er fremtiden

Artiklens øverste billede

I denne uge skal Byrådet i Syddjurs behandle et forslag om ny affaldssorteringsordning i kommunen, som mange borgere længe har efterspurgt, og som har været igennem flere borgerinddragende processer. Politisk er vi tilfredse med, at der nu kan udrulles en ensartet affaldssortering i hele landet.

Fremover skal vi hver især sortere vores husholdningsaffald i 10 forskellige fraktioner: Glas, pap, papir, metaller, tekstiler, plast, farligt affald, mad- og drikkekartoner, madaffald og andet restaffald.

Baggrunden for den nye ordning er regeringens plan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Målet er at ensarte affaldsstrømmene i Danmark. Dette skal skabe et bedre marked for afsætningen af affaldet til genbrug – alt sammen til gavn for miljøet og klimaet.

I dag bliver alt restaffald på Djursland brændt på forbrændingsanlægget i Lisbjerg. Varmen fra processen bliver ledt ud på det århusianske fjernvarmenet. Det har udnyttet energien fornuftigt, men samtidig har vi mistet muligheden for at genbruge nogle af de materialer, som havner i skraldespanden til nye produkter. I en verden med ressourceknaphed handler det naturligvis om at få genbrugt mest muligt i cirkulære kredsløb. Med den nye ordning bliver der skabt mulighederne for en markant genanvendelsesindustri i Danmark. Men det er ikke nok, at vi bare får indsamlet genanvendelige fraktioner. Det handler også om, at det skal være muligt at afsætte materialerne til genbrug. Her er vi afhængige af markedet. Hvis ikke der er et tilstrækkeligt markedstræk på genbrugsmaterialer, giver ordningen ingen mening. Derfor er det vigtigt, at Christiansborg følger denne udvikling nøje – og er klar til at lave markedsregulerende tiltag, hvis ikke der er tilstrækkelig efterspørgsel på genbrugsmaterialer.

Det er vigtigt at understrege, at det vi som politikere er særligt optagede af er, at de ting vi sætter i søen, skal give mening – altså, at der kommer en reel og tydelig miljø- og klimagevinst ved den nye ordning.

Det er vigtigt at understrege, at det vi som politikere er særligt optagede af er, at de ting vi sætter i søen, skal give mening – altså, at der kommer en reel og tydelig miljø- og klimagevinst ved den nye ordning. Det har vi en helt klar forventning om vil ske. Det skylder vi både kloden og borgerne.

Her på Djursland bliver konsekvensen af den nye ordning, at alle huse skal have én ekstra affaldscontainer i deres indkørsel. Det kan lade sig gøre ved at have flere rum i hver container. Den nye ordning kommer også til at blive dyrere end i dag, men vores håb er, at der kan blive skabt så stor en efterspørgsel på de indsamlede materialer, at denne udgift på sigt kan minimeres.

I forbindelse med indførslen af den nye ordning har vores fælleskommunale renovationsselskab, Renodjurs indgået et samarbejde med Århus, Skanderborg, Odder og Favrskov kommuner i forhold til at skabe en strømlining af ordningen på tværs af kommuneskel, der blandt andet omfatter fælles indkøb af affaldsbeholdere og ikke mindst handler om fælles afsætning af de indsamlede fraktioner. Herunder er det planlagt, at vi seks kommuner udarbejder en fælles implementeringsplan og informationskampagne, som frem mod indførslen af ordningen vil ramme alle kommunens borgere.

Med Folketingets lovkrav har miljøminister Lea Wermelin fastsat krav om en meget hurtig indfasning af den nye affaldsordning. Vi er meget opmærksomme på dette krav, men også på at Reno Djurs I/S – og resten af landets renovationsselskaber - lige nu er ramt af en række logistiske problemer. For eksempel skal der opsiges og indgås nye kontrakter med underleverandører, og der skal anskaffes nye affaldsbeholdere og renovationsvogne (- og på Djursland med det krav, at indsamlingen kommer til at foregå med mere bæredygtige energikilder). Hele udvalget for natur, teknik og miljø vil følge denne proces tæt for at sikre, at vi kommer i gang med den nødvendige affaldssortering så hurtig som muligt. Vi håber på, at den nye affaldsordning kan implementeres på Djursland i løbet af 2022.

I Danmark er vi verdensmestre i at producere affald, hvorfor vi også skal være meget bedre til at indsamle og genbruge affaldet igen. Derfor hilser vi den nye affaldssorteringsordning velkommen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.