JA, jeg stiller op til byrådsvalget

Skanderborg Kommune har på næsten alle felter muligheden for at være i top.

Men desværre forpasses muligheden i rigtig mange tilfælde i det politiske og især det ledende politiske felt.

Kommunens borgere tjener godt og efterspørger overførselsindkomster i begrænset omfang i forhold til naboerne. Der burde derfor være penge til nødvendig drift og anlæg.

Der er objektivt set økonomi til at levere service i det omfang, der er behov for det på de kommunale kerneområder.

Alligevel oplever vi tilbagevendende problemer med at tilpasse kapacitet med behov. Aktuelt med hensyn til børnepasning i Galten-Skovby. Småbørnsforældrene, der har nok at se til i forvejen, skal køre langt for at bringe og hente børn i pasning. Det er som om det overrasker borgmesteren og hans udvalgsformand mere, at der flytter børnefamilier ind i de mange nye huse, man planlægningsmæssigt giver mulighed for, end det overrasker DSB og Banedanmark, at der falder blade om efteråret og sne om vinteren.

Og tilmed overrasker det borgmesteren og hans embedsmænd, at de samme børn, og flere endnu, skal i skole ca. 5 år efter, der ikke var plads til dem i vuggestuer og dagpleje. De nyeste tal på skoleområdet viser en alt for dårlig planlægning af den kommunale service.

Det kan gøres langt bedre. Der er brug for ambitiøse målsætninger for den kommunale service. Og den kommunale økonomi. Der er brug for en politisk ledelse, der sætter mål, og arbejder for de bliver opfyldt. Stiller krav til sit embedsapparat. Der jo ikke bliver mindre over tid. Som erkender, der er kerneområder, need-to-have som ældreområdet, børn, skole og trafik, og der er nice-to-have ting som kommunale elcykler og alskens andet, der mest er hold-kæft-bolsjer til den rød-grønne venstrefløj, efterhånden vist den røde del.

Kommunens erhvervsmæssige omdømme er raslet ned. På trods af ambitiøse og medspillende store og små virksomheder.

Som tidligere byrådsmedlem har jeg fået ganske mange henvendelser fra og også hjulpet en del socialt udsatte, der føler, der tales ned til dem. Taler hen over hovedet på dem. Ikke lyttes. Jeg er faktisk meget bekymret over kommunens tilgang til mange borgere. Det tager f.eks. alt for lang tid at få bevilget hjælpemidler til fysisk handicappede.

Og så er der Himmelbjerget. Efter den tidligere borgmesters markante men helt nødvendige tilbagetog fra den aktivistiske Labland-linie var håbet vel, at den nye ville lande den sag let og elegant. Siden ”forsoningsmødet” på Himmelbjerget har vi bare intet hørt fra ham. Om at finde fondsmidler. Om de mange små forbedringer, alle kunne være enige om, Bjerget trænger til. Selv om kommunen nok en gang har haft konsulenter i gang.

Der er nok at tage fat på. Der er nok, der kunne gøres meget bedre.

Derfor stiller jeg op igen.