Debat: Børnenes statsminister slår endnu engang til mod vores børn

»Hvis nogen gik og troede, at landets socialdemokratiske regering har ligget på den lade side på grund af coronaepedimien, så er vi med regeringens begrænsning af det frie gymnasievalg desværre blevet meget klogere.
Det frie valg har trange kår i fuldbyrdelsen af det socialdemokratiske tusindeårsrige, må man forstå. Først var det de frie og private skoler, der stod for tur. Her ville socialdemokraterne fjerne en del af støtten, som skolerne får fra staten, og som sikrer, at de frie og private skoler ikke kun er for de børn hvis forældre har pengepungen i orden.
På bedste marxistiske vis, hvor det er klasseinddelingen, alt efter hvor meget forældrene tjener, der skal afgøre valget af de unges gymnasium, og ikke eks. karakter, bopæl eller optagelsesprøve, viser desværre tydeligt hvilken vej pilen peger for vores regering.
Dernæst kom turen til de aller mindste børn. Her har regeringen på deres hellige korstog mod alt privat prøvet at få lukket en lang række private børnehaver og vuggestuer, hvis de i deres regnskab havde overskud og dette begrænsede overskud blev trukket ud af børnehaven.
Herefter har regeringen nærmest set det som sin pligt, at gøre livet surt for alle institutioner, der ikke er offentlige. De ekstra penge til minimumsnormeringen er i regeringens ideologiske kamp mod al initiativ, der ikke udspringer af et kommunalt excelark, gået den private børnepasning ram forbi. Kun de kommunale tilbud skal understøttes, må vi forstå.
Nu vil regeringen, med en statsminister, der på komiske vis kalder sig børnenes statsminister, så endnu engang gøre livet surt for vores børn og unge. Denne gang er det så at fjerne muligheden for at gå på sit drømmegymnasium.
På bedste marxistiske vis, hvor det er klasseinddelingen, alt efter hvor meget forældrene tjener, der skal afgøre valget af de unges gymnasium, og ikke eks. karakter, bopæl eller optagelsesprøve, viser desværre tydeligt hvilken vej pilen peger for vores regering.
Problemet med ”ghettogymnasier” og upopulære gymnasier, med lav søgning, skal afhjælpes med tvang, ensretning og ufrihed. Socialdemokraterne viser på skrækkelig vis hvilken vej de vil. Det må stoppes før skaden bliver lige så stor, som da de førte verdens mest naive og skadelige udlændingepolitik. Det er nemlig frugten af den tid vi høster lige nu.«