Sidste chance for at stemme til ældrerådsvalget
Der er netop nu valg til Ældrerådet i Randers Kommune.
I den forbindelse gør kommunen opmærksom på at sidste chance for at stemme er d. 24/9 kl. 12.
Ældrerådet har tidligere bestået af 15 medlemmer, men fra den kommende valgperiode vil rådet kun bestå af 11 medlemmer.
Alle forslag, der vedrører den ældre del af befolkningen, skal før de vedtages politisk, sendes til høring i ældrerådet.