Hærværk på Fakta
Ukendte gerningsmænd har begået hærværk mod supermarkedet Fakta på Torvet i Glesborg.
Det er sket fra lørdag aften 21.15 til klokken 7 søndag morgen.
Det yderste lag glas i otte ruder er knust ligesom et Fakta logo ved indgangspartiet er blevet smadret.
Derudover har gerningsmændene ødelagt flere indkøbsvogne og brændt to affaldscontainere af.
Lokalpolitiet i Grenå hører gerne om det på 114, hvis nogen har bemærket noget i forbindelse med hærværket.