44-årig mand forbrændt ved arbejdsulykke
En 44-årig mand fra Gjerlev måtte i går indlægges på sygehuset efter en arbejdsulykke på Europavej nær Fårup.
Manden arbejdede med et kar fyldt med 95 grader varmt vand, da der af indtil videre ukendte årsager opstod et overtryk.
Det resulterede i, at manden fik vandet over sig, og pådrog sig første og anden grads forbrændinger.
Sagen er overgivet til Arbejdstilsynet, der skal forsøge at fastslå årsagen til ulykken.