Mindst 11 biler ribbet for dæk og fælge
Onsdag aften var der mere aktivitet end normalt hos Autocentralen på Egtved Allé i Kolding. Mindst 11 biler fik fjernet både dæk og fælge. Politiet patruljerede i området i forvejen og kom forbi ved et tilfælde. Derfor er gerningsmændende sandsynligvis blevet forstyrret i deres foretagende, da der lå cirka 30 dæk med fælge spredt ud på et grønt område i nærheden, hvor man sandsynligvis har været i færd med at læsse dækkene op på en trailer. Trailerne, som gerningsmændende har brugt, blev stjålet fra Harald Nyborg i Kolding kort forinden.
Politiet formåede at opspore to polske kvinder, der befandt sig i området. De er blevet anholdt i sagen. Politiet er dog overbeviste om, at der er flere implicerede gerningsmænd, som slap væk fra området.