Mammen er klar til fremtiden
Harm Mammen & Sønner er blevet miljø certificeret
Harm Mammen & Sønner A/S er netop blevet ISO miljø certificeret. Det betyder, at virksomheden nu er i stand til i endnu højere grad at opfylde alle krav, som ikke mindst større kunder stiller til bl.a. håndtering af affald.
Harm Mammen har sin base i Padborg men har siden 2008 kørt med renovation og genbrugsindsamling i hele Aabenraa kommune. Også i Sønderborg, på Als og i Tønder har man stadig flere opgaver for både virksomheder og private. Det kan være inden for affaldsindsamling og -håndtering, vintertjeneste, diverse transport opgaver samt renovation.
Man tilbyder også salg af en lang række materialer som f.eks. grus, sand, skærver og flis. Og man afhenter også gerne haveaffald for private, ligesom man har containere til alle formål.
Harm Mammen & Sønner A/S er en familieejet virksomhed, som blev etableret tilbage i 1976, hvor beskæftigelsen oprindeligt bestod i kørsel med en enkelt bil i Europa. I 1981 startede man med renovation i Bov kommune, som siden er blevet udvidet til hele Aabenraa kommune. Virksomheden er løbende blevet udviklet med nye opgaver og tilbud til både private og virksomheder. Siden 2001 har virksomheden været koncentreret omkring recycling.
Efter ISO 14001 certificeringen er man klar til fremtiden med endnu flere og større opgaver, og samtidig står man altid til rådighed, med tilbud på både store og små opgaver.