Jeg tilstår ...
Jeg tilstår, at jeg bor syd for banen. Da min familie i sin tid , for over fyrre år siden, flyttede fra København og købte hus i Roskilde, blev vi mødt med bemærkninger der antydede, at det ikke var fint at bo syd for banen, og at investeringen allerede var så godt som tabt. Men vi vidste ikke bedre og elskede fra første dag vores nye hus.
Nord for banen
Nord for banen ligger bymidten med handelslivet, kulturinstitutionerne, domkirken, Frederiksborgvej og Himmelev som det naturlige sted for udfrielse af drømmen om ‘villa, volvo og vovse’. Kongebakkens etageejendomme mod nord spejler sig i det almennyttige boligkompleks Ringparken mod syd, som i øvrigt blev bygget for at modtage familierne fra efterkrigstidens barakker ved Præstemarken, så var de eksporteret syd for banen.
Syd for banen
Da jernbanen fra København til Roskilde blev anlagt i 1847, blev sporerne lagt som en tangent op ad den gamle by. Hermed var Roskilde delt i en nordlig og en sydlig del. Syd for banen var der åbne marker og landskaber. Her var der plads til tidens nye industri og håndværk og billig jord til de boliger hvor arbejderfamilierne kunne bo. Nord og syd - det var den nådesløse sandhed, der delte byen socialt i flere menneskealdre. Senere blev der gjort mange anstrengelser for at udvikle sydbyen til en rigtig og anerkendelsesværdig bydel i Roskilde. Dårehuset udviklede sig til det sygehus, som vi kender og er stolte af i dag. Den støjende og lugtende motorbane, Roskilde Ring, blev omlagt til en park. Nye velordnede parcelhuskvarterer tiltrak velstående borgere, og nye velordnede etagehuskvarterer havde den fordel at ligge meget tæt på den attraktive bymidte - meget tættere end de byggegrunde der kunne opdrives nord for banen. Betonvarefabrikken er nu blevet til bydelen Musicon, som er i rivende udvikling frem mod et farvestrålende tilbud af udviklingsmuligheder til de nye generationer.
Folkelig og frisk
Der er stadig stor forskel på atmosfæren i bydelene nord og syd for banen. Den folkelighed og stædige kamp for anerkendelse, som fra begyndelsen var i byen syd for banen, fornemmes endnu. Hvert år kastes hele sydbyen ud i et kaos af musik, trafik og lykkelige beskidte mennesker, når Festivalen er i gang. Beboerne deltager engageret i placeringen af en sti fra festivalen til stationen. Der afholdes workshops hvor bydelens arkitektur, lyde og lugte registreres og dokumenteres. Der holdes møder i nedlagte industribygninger og private haver. Der lægges strategier og planer. Mængden af aktiviteter er næsten uendelig. Vi har en forening ‘Syd for Banen’, der dokumenterer bydelens historie og afholder byvandringer.
Kom og se
Hvis du vil kende Roskilde, handler det også om sydbyen. Tag cyklen og besøg Musicon, se på kunst og avanceret arkitektur og prøv cyklen på skaterbanen. Smut ind i Jakobskirken og prøv at gætte rebussen på bagvæggen og nyd den den flotte belysning, du behøver ikke være troende for at blive imponeret. Gå tur i en rigtig skove mellem Østervangsskolen og kolonihaverne. Eller tag på folkekøkken i INSP!, som har til huse i det nedlagte slagteri. Ganske vist lige på den nordlige side af banen - men her har sydbyens mentalitet altså sneget sig ind. Det er en smeltedigel af forskellige kulturer, workshops om kunst, musik og kultur og meget meget andet. Velkommen til sydbyen, til spænding og aktiviteter, og ikke mindst folkelighed. Rødt citat Der er stadig stor forskel på atmosfæren i bydelene nord og syd for banen. Den folkelighed og stædige kamp for anerkendelse, som fra begyndelsen var i byen syd for banen, fornemmes endnu.