Fra frisør til fuldtidsmor
I forbindelse med sin orlov, fandt singlemoren Ulla Hans fra Starup recepten på et bedre familieliv. Derfor har hun nu valgt at stoppe som selvstændig, for fuldt ud at hellige sig sine to drenge, Victor og Asger
De seneste 15 år har der været fart over feltet for Ulla Hans. Først åbnede hun sammen med kollegaen Tilde Aamand Mortensen Salon Rafiné i Vojens og halvandet år senere kom salonen i Haderslev til. Undervejs blev hun gift, fik to børn og havde sideløbende godt gang i karrieren.
Mere nærvær - mindre stress
Nu skal det imidlertid være slut med at splitte sig selv op mellem job og børn, for Ulla har sagt meldt sig ud som medejer af salonen, for at blive mor på fuldtid.
Igennem det sidste halve år har hun haft mulighed for at smage på tilværelsen som hjemmegående, idet hun har haft orlov fra salonen på Nørregade i Haderslev. Det har nu givet hende smag på mere - smag på mere familieliv, på mere nærvær og tid til poderne derhjemme og mindre stress i hverdagen.
“Det er en kæmpe beslutning at stemple ud, for salonen har jo været mit barn og mit livsværk,” fortæller Ulla, som i dag er singlemor.
“Jeg har to drenge der er krævende og som har behov for mere tid og nærvær, end andre børn,” siger hun.
“I løbet af min orlov har jeg kunnet mærke, hvor meget vi alle tre nyder at jeg har mere tid til dem. Der er god tid om morgenen, når jeg afleverer drengene. Når jeg henter dem igen, kan det godt tage lidt tid, inden vi kommer hjem, for de skal lige vise mig det ene og det andet - og jeg nyder, at der er tid til det,” fortæller Ulla, som aldrig har overvejet at gå ned i tid i stedet for helt at stemple ud.
“I min branche er det svært, at gøre tingene halvt. For mig personligt har det ikke været løsningen, at gå ned i tid. Så ville jeg føle, at jeg svigter både i salonen og derhjemme.”
Gør op med glansbilledet
Ulla Hans indrømmer gerne, at hun har været en forælder, som de fleste i dagens Danmark. Med fart på både job og hjem, hurtig ind og ud af institutionerne for at nå i tide til børnenes fritidsinteresser om eftermiddagen, for så igen at stresse hjem til kødgryderne. “Jeg er nød til engang at kunne sige, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for mine børn. Jeg har valgt at få dem, og så er det også min “pligt” at være der for dem. Det er vores børn, ikke bedsteforældrenes,” pointerer Ulla, som nyder ikke længere at skulle være statist i sine drenges hverdag.
“Jeg vil rigtig gerne være med, når de skal noget med skolen eller SFOen. Det er skønt at kunne hente dem tidligt i skolen, så de lige kan komme hjem og vende, inden vi skal videre til fodbold om eftermiddagen,” fastslår Ulla, som føler en stor lettelse over at hun har formået at gøre op med glansbilledet af den perfekte mor.
“Vi vil gerne det hele: Vær den perfekte mor og hustru og have en karriere. Men er det hele ræset værd, mens børnene er små? Mine drenge er blevet meget mere afbalanceret, og det er der intet, der kan måle sig med.”
Fuldtidsmor eller ej - pigerne i Salon Rafiné skal ikke regne med, at de “slipper” for deres tidligere kollega og arbejdsgiver ret længe af gangen.
“Det har været en fantastisk tid at være del af salonen, og Tilde og jeg har haft et kanon samarbejde. Jeg glæder mig til at kunne komme derned nu med god samvittighed, fordi jeg har truffet et valg. Et valg, som ikke har været nemt, men som føles rigtig og godt her og nu.”
“Det er en kæmpe beslutning at stemple ud, for salonen har jo været mit barn og mit livsværk.”
“Jeg er nød til engang at kunne sige, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for mine børn.”
Ulla Hans
Fuldtidsmor