Jes P. Jessen sælger bedst i Danmark
Forleden modtog Jes P. Jessen i Aabenraa en flot pris for at være bedst til at vinde markedsandele
Erik M. Hansen, afdelingsleder af Jes P. Jessen i Aabenraa, kunne med rette tage det store smil på forleden.
Her fik afdelingen nemlig besøg af Salgchef i Ford Motorcompany i Danmark, Michael Stig Nielsen. Med sig havde han en flot pokal, som han overrakte til Erik M. Hansen.
“Jeg er rigtig glad for at kunne overrække denne pokal til jer. Den er velfortjent. I har nemlig formået at øge Fords markedsandele mest af alle i Danmark. Det har i gjort med en fantastisk salgsindsats, og så i et bil-år, der på mange måder var meget atypisk. Det er godt gået”, lød det bl.a. fra Michael Stig Nielsen.
Ford i Aabenraa har formålet at nå markedsandele på 9,3% i 2012, hvor landsgennemsnittet var 8,7%.
“Og det fantastiske er, at I fortsætter derudaf. Indtil nu i 2013 ligger helt oppe på 10,5% - det er virkelig flot”, sagde Michael Stig Nielsen videre.