Vil du have plads i Ældrerådet?
Den 19. november skal alle kommunens borgere sætte deres valgkryds, men de ældste - dem over 60 - skal allerede stemme den 5. november, hvor der er valg til Ældrerådet i Esbjerg Kommune. Ældrerådet skal sikre dialog og samarbejde mellem kommunens ældre borgere og byrådet. Man kan stadig nå at stille op - men kun indtil torsdag den 19. september.