De får for lidt

TOPCHEFERNES LØN I KOMMUNEN har været omtalt flere gange i Roskilde Avis, og læserne kan selvfølgelig selv danne sig en mening om det.
Men efter min opfattelse vil en smålig misundelse over, at kommunaldirektøren henter næsten 1,8 million kroner om året, eller at socialbossen får 1,45 million i årlig betaling være den nemmeste – og mest forkerte - reaktion.

MED ANSVARET FOR 6.000 ANSATTE og en årlig omsætning på op mod 7 milliarder kroner, som Roskilde kommunes øverste administrative chef, Henrik Kolind har, er hans betaling slet ikke urimeligt. En tilsvarende post i det private erhvervsliv med de nødvendige kompetencer ville have givet langt mere. Fra 2,5 og op til 5, mio. årligt, anslår erhvervskilder.
Tilsvarende gælder for velfærdsdirektør Yvonne Barnsholdt, som avisen har givet det kærlige tilnavn 'socialmosteren'. Hun har allerede flere gange demonstreret, at hun kan få en forvaltning til at køre rundt – uden at der hele tiden kommer tillægs-bevillinger eller vrøvl med personalet, sådan som kommunen tidligere har oplevet på området.
Nu har hun så også fået ansvaret for børne- og skole-området, og det er ikke tilfældigt, før den store skolereform snart skal føres ud i praksis.

NÅR ROSKILDE HAR PENGE I KASSEN og overskud på driften i dette valgår, tilfalder æren i høj grad også forvaltningen og dens ledelse, der har sørget for at effektivisere og spare rundt om i administrationen.
Måske er der skåret rigeligt ned nogle steder, men direktionen i kommunen er rigeligt sin løn værd, når deres samlede honorar sammenlignes med forbedringen i økonomien.
Borgmester Joy Mogensen forklarede, da kommunens budget for næste år i 2014 var til førstebehandling, at det ikke blev en juleaften med masser af gaver – men måske en god fest som til lillejuleaften. Hun og det øvrige byråd, der nu skal forhandle om det endelige budget, kan så sende en venlig tanke til Kolind, Barnholdt og de andre, som har sørget for penge at gøre godt med.

TIL GENGÆLD BØR BORGMESTEREN og de øvrige medlemmer af byrådet være højst utilfredse med deres egen aflønning.
Joy Mogensen har det endelige og øverste ansvar for alt, hvad der foregår i kommunen, men hun får kun under det halve af sin kommunaldirektør.
Endnu værre står det til for de forskellige udvalgsformænd, der i en kommune af Roskildes størrelse nærmest kan sammenlignes med ministre. For et job, hvor de næsten har fuldtidsarbejde – eller må finde sig i at være helt i hænderne på embedsmændene – får de kun et par hundrede tusinde om året.
Endelig er de menige medlemmer af byrådet også blevet dårligere stillet. Deres betaling er ikke vokset væsentligt, mens antallet af svære sager, de skal sætte sig ind i, bestandig stiger.

DEMOKRATIETS UNDERSKUD bliver stadig større, hvis denne skæve balance får lov til at accelerere.
Hvem vil i det hele taget stille op til byråd og andre poster, når betalingen er så ringe, at der ikke er penge til at købe sig fri, og opgaven er så omfattende, at man ikke samtidig kan passe et krævende og spændende arbejde.
Så bliver rekrutteringen til politik skæv, og i værste fald kan vi ende i en situation, hvor kun pensionister eller folk, der har opgivet at få en god erhvervskarriere, vil være med.

ROSKILDES FOKEVALGTE har det overordnede ansvar for en meget stor virksomhed. Hvis de sad i bestyrelsen for en privat virksomhed af tilsvarende størrelse, ville ingen være i tvivl om, at de skulle have et ordentligt honorar, så skrappe folk kunne rekrutteres til den vigtige opgave.
Som borgere har vi også brug for, at normal erhvervs-erfaring er med, når de lokale politiske beslutninger skal træffes.
Folk fra uddannelses-institutioner og offentlige virksomheder møder selvfølgelig med vigtig viden. Men erhvervsledere, handlende, håndværkere og andre almindelige lønmodtagere skal også have et ord indført, så deres erfaringer fra virkeligheden vejer med i afgørelserne. Ellers får vi et indskrænket og dårligere demokrati.
Konklusionen bliver faktisk, at de kommunale topchefer absolut ikke får for høj en løn. Derimod gælder det for vore folkevalgte politikere, at:
DE FÅR FOR LIDT