Grill og infohytte indviet
Lørdag blev Grill og infohytten i Henne indviet. Hytten er blevet muliggjort ved en stor fælles indsats, med bidrag fra lokale personer, firmaer, foreninger, Vestbanen og fonden Brandkassen. Arbejdskraften til opsætning og anlægsarbejde fandtes lokalt, ligesom Varde Kommune via Forskønnelsespuljen, gav støtte med materialer, materiel og mandskab. Projektlederne var Eigil Lauritsen, Bodil Dunbar og Henning Thomsen. De glædede sig over, at op mod 80 gæster mødte op.