Populært at dyrke idræt i Sabro IF

På fem år har Sabro Idrætsforening fået 50 procent flere frivillige og udøvere

Artiklens øverste billede
Flemming Poulsen er en glad formand for Sabro Idrætsforening - foreningen har nemlig fordoblet antallet af udøvere og frivillige.

Succes De er glade i Sabro Idrætsforening. Der er da også al mulig grund til at have mundvigene opad. Det går nemlig rigtig godt for foreningen, viser seneste opgørelse over medlemstal og frivillige.
“Vi er steget med 50 procent med begge dele over de sidste fem år,” fortæller formand Flemming Poulsen.
Han giver især foreningens fitness-tilbud fra 2009 en stor del af æren. På blot to år voksede fitness-afdelingen sig større end fodbold og blev dermed den største afdeling i klubben.
“Vi har fået 500 medlemmer alene på fitness-området. Det har vist sig at være det helt rigtige sted at satse, da det var noget, der manglede. Jeg tror, at succesen med fitness skyldes, at det giver mulighed for fleksibilitet og individuel træning,” siger Flemming Poulsen, som dog også fremhæver selve Sabro by som en væsentlig faktor for idrætsforeningens popularitet.
“Det er et unikt lokalområde. Herude er det meget klar defineret, hvor man hører til. Der er én skole og én idrætsforening. Så vi er det naturlige centrum for et sundt liv, hvis man bor i Sabro,” fortæller formanden.
Helt præcist er der i dag 1600 medlemmer og derudaf er 153 frivillige i Sabro IF.
Foreningen er så småt ved at blive så stor, at haltiderne er svære at finde, og bliver fitness-tilmeldingerne ved med at fortsætte opad, så bliver der også problemer her. Indtil videre går det dog.

Fingeren på pulsen

Flemming Poulsen pointerer, at det er vigtigt som idrætsforening hele tiden at have fingeren på pulsen, hvis indmeldelserne skal fortsætte i den positive retning.
“Vi må ikke blive for låst i vores tilbud. Vi skal hele tiden tænke over, hvad vi tilbyder, og hvad vi eventuelt skal begynde at tilbyde. Noget som er enormt populært i en periode kan hurtigt afblomstre igen, og så er det jo på tide at finde på noget nyt,” siger Flemming Poulsen, som desuden fremhæver en daglige anerkendende dialog med medlemmerne og de frivillige som en vigtig faktor i forhold til at finde nye frivillige og beholde dem, der er allerede er.

Plads til forbedringer

Alting er dog ikke lutter lagkage. Der er også områder, hvor Sabro Idrætsforening kan forbedre sig, mener formanden.
“Vi kan stadig blive bedre til at integrere nytilflyttere ved at gøre mere opmærksom på os selv, og hvad vi kan. Og så vil vi gerne kunne tilbyde dem over 50 noget mere,” fortæller Flemming Poulsen.
Sabro IF udvikler sig altså hele tiden. I fremtiden kommer desuden udendørs, gratis fitness til området.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.