Grundskylden bliver kamppladsen

Der er - næsten - enighed om, at skattetrykket skal lettes næste år. Men hvor meget og hvordan ser partierne meget forskelligt på - Hvidovrelisten har som de første frasagt sig muligheden for at blive en del af et budgetforlig med Socialdemokraterne

Artiklens øverste billede
Den stigende grundskyld og udsigten til en meget stor månedlig ekstraudgift for Hvidovres husejere bliver omdrejningspunkt for de næste par ugers budgetforhandlinger.

Efter spørgetiden gik mødet i gang med den traditionelle borgmestertale. Et fyldigt uddrag af Helle Adelborgs indledende budgetbemærkninger kan læses på side 3. Borgmesteren sluttede sin borgmestertale således: - Skat har været et samtaleemne i den lokale presse og blandt politikerne. Jeg er også overbevist om, at skat bliver et budgettema. Kommunen har råd til skattelettelser i et rimeligt omfang... - En skattelettelse i 2014 reducerer permanent indtægterne i de efterfølgende år og kan forsvares, fordi kommunen opkræver mere end vi kan anvende på serviceområderne. Herudover vil kommunen modtage statslig medfinansiering af skattelettelsen i de næste fire år, og endelig tegner det til, at der er betydelige likviditetsmæssige lettelser i form af færre afdrag på lån i slutningen af dette årti, som opvejer en beskeden reduktion i skatterne... Efter borgmestertalen tog det kun små to timer at høre de øvrige partier og listers holdning til budget 2014. Det går ufatteligt godt Karl Erik Høholt (V) kvitterede for borgmesterens tilsagn om at nedsætte skatteniveauet i Hvidovre: - Det har i mange år været alt for højt. Men sidste år ønskede flertallet ikke at nedsætte skatten ved hjælp af statslige puljemidler... Høholt pointerede at den stigende grundskyld er en tikkende bombe for borgerne, men ¿frygtede¿, at de gode intentioner om at sætte skatteniveauet ned ville ¿forsvinde i en ideologisk stillingskrig... Kenneth F. Christensen (A) uddybede enkelte punkter i borgmestertalen og anførte, at Socialdemokraterne går ind for en skattesænkning til gavn for byens borgere... Carsten Jelund - der jo som bekendt nu er solist og ikke bundet af noget partiprogram - opfordrede til et bredt forlig - og til en neutralisering af den stigende grundskyld. - Det går jo ufatteligt godt... Således indledte SF"s Niels Ulsing sit indlæg. - Vi skal derfor ikke ud i sparerunder men kan - som borgmesteren netop har sagt - gå i gang med den politiske prioriteringsproces. Vi er villige til at se på mulighederne for en mindre skattelettelse - men det står ikke øverst på vores ønskeliste. Den store øvelse bliver at finde frem til skattelettelser der gavner de fleste - og især de dårligst stillede... Politikere i fri dressur - Vi er med på en skattelettelse, sagde Arne Bech (H): - Vi har lige hørt et fredeligt - men ikke særligt konkret - oplæg fra borgmesteren. At vi har overskud er ikke specielt imponerende. Jo mere borgerne betaler i skat jo større overskud får kommunen jo... Arne Bech gav udtryk for, at Hvidovre er en meget dyr kommune og understregede, at Hvidovrelisten helst ser en skattelettelse via grundskylden. Han sluttede med at slå fast, at et budgetforlig med Socialdemokraterne ikke ville blive aktuelt: - Vi har oplevet så mange uforudsigelige ting de sidste fire år. Vi har ikke oplevet den nødvendige samhørighed men først og fremmest har vi mistet tilliden. Derfor er vi ikke med... Mogens Leo (T) sagde klart nej til skattelettelser: - Vi skal i stedet bruge vores nuværende overskud til at genoprette på de mange besparelser, vi tidligere har været tvunget til at vedtage... Steen Ørskov (C) påpegede, at Hvidovre har administrationsudgifter klart over landsgennemsnittet: Flertallet benægter disse fakta med alle mulige bortforklaringer og har nægtet at gøre noget som helst. Det synes vi ikke er en rimelig måde at håndtere tingene på - og i særdeleshed ikke, når man rent faktisk flår sine borgere i skat, når vi sammenligner med andre kommuner. At bestyre en kommune er ikke et sæsonjob på linje med at være julemand - det er fast arbejde, hvor man konstant skal være på dupperne, så man har en så optimal drift som muligt. Vi ønsker at lette presset på de mange boligejere - og lejere, for de rammes også - som er klemt af et højt skattetryk på grund af grundskyldspromille... Mikkel Dencker (O) mente, at vi Hvidovres borgere kan takke den tidligere VKO-regering for, at der nu er overskud i kommunen: - Vi har i mange år set, at når kommunalpolitikere i Hvidovre er i fri dressur strør de om sig med penge. Vi kan takke VKO-regeringens diciplineringsredskaber for, at der er blevet holdt igen de sidste år. Dansk Folkeparti var - naturligvis - også med på at lette skattetrykket.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.