Gudstjeneste for begyndere
Kirkens sprog og gudstjenestens form er heller ikke altid let at forstå. I middelalderen foregik gudstjenesten på latin, så slemt er det ikke i dag, men hvorfor bruger præsterne de knudrede ord, som de gør - og hvad betyder de forskellige ting der sker til gudstjenesten? Det spørgsmål tager præsterne i Strandmarkskirken op, når de holder Gudstjeneste for begyndere de sidste to søndage i september. Gudstjenesterne er tilrettelagt af Marianne Mulnæs, Bente Nystrøm og Niels Christian Poulsen i fællesskab. Ved hver gudstjeneste vil nogle af leddene blive forklaret eller perspektiveret. Nogle led bliver debatteret den ene søndag, nogle led den næste søndag. Konfirmanderne i sognet, er forpligtet på at deltage i mindst en af gudstjenesterne, men de er for alle. Ved kirkekaffen efter gudstjenesten får alle mulighed for at give deres besyv med om gudstjenestens form og indhold. Der er gudstjeneste for begyndere den 22. september og den 29. september, begge dage kl. 10.00 i Strandmarkskirken.