Viden går tabt

Visdom Igennem de seneste fem år har jeg besøgt en ældre herre, cirka hver 14 dag. Blot til lidt rengøringshjælp og en god kop stærk kaffe. Det var en ren velsignelse at besøge ham og få en snak over kaffen. Historier fra gamle dage, da alting stadigvæk var mere ”simpelt”. Forleden sov min ven ind. Mættet af 88 somre og et langt og indholdsrigt liv. Mine tanker omkring hans død blev stor taknemlighed over alle de minder, han har beriget mig med. Minder om et langt liv, med oplevelser som modstandsmand i 2. verdenskrig, rejser med tog igennem hele Europa, medlemskaber af mange foreninger. Historier fra hans barndomsgade i Vejle, fra den gang der både var slagter og købmand på hver et gadehjørne. Fortællinger om minder fra den gang, hvor knægte havde knæstrømper, og pigerne havde fletninger. Min, nu afdøde, ven havde visdom og livserfaring. Visdom som han nød at dele med mig. Visdom fra et liv, der på mange måder brusede over af livskvalitet. Livskvalitet som eksempelvis kunne bestå i at skrive breve. Helt frem til hans død skrev min ven rigtig mange breve, og han modtog derfor også mange breve. Som han fortalte, så kan man holde et brev i hånden. Gemme det. Tage det frem igen og lugte til det. Mærke skriften med fingrene, og nyde papirets og konvoluttens kvalitet. Og sådan kunne han blive ved. At lytte og suge til sig af visdom fra en ældre medborger giver livskvalitet. Jeg kunne mærke den kærlighed, han var omgivet af og ville give videre. Min ven elskede at fortælle mig historier om sine livserfaringer. Jeg nød blot at sidde og lytte. Jeg glæder mig over, at vores ældre medborgere kan give os alle sammen deres visdom videre. Fra en slægt til den næste. Fra generation til generation. Jeg påskønner de ældres visdom, og påskønner deres slid i livet. Et slid i arbejde, familie og foreningsliv der har medvirket til det Danmark, vi kender i dag. Et slid, der har givet min generation den velfærd, vi har i dag. Til alle vore ældre. Tak for jeres slid. Tak for jeres erfaringer, og tak for jeres visdom.