Husk at søge Skolemælkslegatet
Skoleklasser i hele landet kan frem til 15. september søge Skolemælkslegatet om penge til lejrtur eller andre aktiviteter
”Vi glæder os til at bidrage til flere gode oplevelser for skolebørn gennem Skolemælkslegatet, som skal søges senest den 15. september. Vi vil gerne støtte sundhed og godt fællesskab meget bredt, så mange forskellige aktiviteter kan falde ind under Skolemælkslegatets formål,” fortæller Jan Hermansen, leder af Mejeriernes Skolemælksordning.
På årsplan er der 200.000 kroner til fordeling to gange om året. En klasse kan sammen med sin lærer maximalt søge om 5.000 kroner i tilskud til en klasseudflugt, fællesspisning for lærere, forældre og elever, nye bøger, et museumsbesøg, et besøg på en bondegård, et mejeribesøg eller noget helt andet.
Det er desuden en ny portal for elever og lærere, hvor der er aktiviteter og undervisningsmateriale om sundhed og fællesskab.
Skolemælkslegatet er stiftet af Mejeriernes Skolemælksordning. Pengene kommer to steder fra. Halvdelen kommer fra lockoutperioden i foråret, hvor ca. 5.000 forældre indtil nu har sagt ja til at donere de ca. 60 kroner til legatet, som var indbetalt til skolemælk. Den anden halvdel kommer fra Mejeriernes Skolemælksordning. Når lockoutpengene engang slipper op, så viderefører Mejeriernes Skolemælksordning selv legatet.
Se mere på Edutainmenthuset.dk