Læge og danseinstruktør byder op til sundhedsmøde

Charlotte Bøving og Elisabeth Dalsgaard er med i front, når Varde Kommune beder borgerne om input til den nye sundhedspolitik

Artiklens øverste billede
Charlotte Bøving er opvokset i Varde, og vendte tilbage til byen i 1997. Hun afsluttede sin speciallægeuddannelse i 2000

Den 25. september bliver der for alvor taget hul på sundheds-debatten i Varde Kommune. Politikerne har udstukket rammerne for en ny politik, der skal træde i kraft fra 2014, og borgerne er inviterede til at møde op i Lerpøthallen med alle deres gode ideer og forslag.
Samtidig har Varde Kommune allieret sig med den kendte Varde-læge Charlotte Bøving, og den lige så kendte danser og instruktør, Elisabeth Dalsgaard, Farum.
De to vil åbne aftenens debat – og de skal også nok vide, at få rettet søgelyset mod sundheden i form af de fem ”overskrifter”, politikerne har sat op – nemlig ”kost”, ”fysisk aktivitet”, ”hygiejne”, ”mental sundhed” samt ”rehabilitering, træning og hjælp til selvhjælp”.
Især Charlotte Bøving vil være kendt af mange borgere i Varde Kommune, først og fremmest som lokal læge, men også for hendes medvirken i en række radio- og tv-udsendelser som eksempelvis ”BS og Basserne”, ”Vild med dans”, som dopingekspert i programmer med cykelrytteren Jesper Skibby og meget andet.
Elisabeth Dalsgaard har i årevis undervist i dans og aerobic. Selv har hun været turneringsdanser på højt niveau, og har flere gange været dansk mester i forskellige stilarter.
I dag har hun sit eget firma, og har desuden udviklet sit eget motionskoncept, der er patenteret og lavet til et registreret varemærke. Samtidig er Elisabeth Dalsgaard kendt som kvinden, der udfordrer medicinalindustrien ved at hævde, at dans er en lykkepille samt at dansen bringer livsglæde og bevægelse ind i hverdagen.

Byrådet samler op i oktober

Når de to spændende personer har sat mødet i gang, er der lagt op til debat i mindre grupper. Borgerne går sammen med de lokale politikere for at drøfte indholdet af den nye sundhedspolitik. Med ved bordene vil der også være repræsentanter for lokale virksomheder, patientforeninger og andre interessegrupper. Desuden deltager medarbejdere fra Varde Kommune – for hele ideen er, at alle gode forslag og tanker skal noteres op, så de lokale politikere senere kan granske dem nærmere.
"Og det vil ske allerede i begyndelsen af oktober. Her er der planlagt et særligt temamøde for byrådet, hvor vi ”samler op” og udstikker retningslinjerne for det videre forløb," fastslår Erik Buhl, der er formand for Udvalget for Social og Sundhed.

Elisabeth Dalsgaard har undervist i dans og aerobic siden 1995. I dag er hun en efterspurgt instruktør på kurser over hele verden

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.