Vis os hvad du har!

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev inviterer til arrangementet ”Hvad er det?” den 14. september kl. 13-16.

Artiklens øverste billede

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev inviterer til arrangementet ”Hvad er det?” den 14. september kl. 13-16. Arrangementet går i al sin enkelthed ud på, at alle den dag og ganske gratis kan komme til museet og få mere at vide om egne fundne flint- eller metalgenstande. Der vil være information om hvad Danefæ er, og hvad man skal gøre hvis man er så heldig at finde noget ganske specielt, som kunne være danefæ. Man kan prøve en metaldetektor. Har man ikke selv ting med, har museerne til lejligheden fundet genstande frem, som publikum må kigge på, røre ved og gætte hvad er.

Ikke alt der glimrer, er guld.

Ved arrangementet ”Hvad er det?” er der i år fokus på det at finde genstande ved hjælp af en metaldetektor. Der vil være lejlighed til at se tre små montreudstillinger. I en montre vises, hvad man har fravristet en mark ved Dybbøl af krigsgods. I en anden montre kan man se eksempler på hvilke metaller, man kan finde, når man går med metaldetektor- ikke alt er guld, men alt har en historie-. Og som vanligt vil museet også vise en udstilling af flintgenstande. I en tredje montre vises nemlig kampvåben af flint, det drejer sig om dolke, økser og flotte knive.
Der vil også være mulighed for at komme med bag museets kulisser i magasinerne, og ikke mindst vil eksperter i metaller og flint kunne fortælle mere om publikums medbragte genstand. Man vil kunne få mere at vide om flintgenstande, bl.a. hvordan man ser forskel på flint bearbejdet af mennesker og naturligt tildannet flint.
Museet får ofte indleveret samlinger af flintgenstande som skal gennemgås, sorteres og registreres. Har man lyst til at være med til den proces kan man til arrangementet være med til at finde ud af, hvad der gemmer sig af egentlige redskaber i en samling af flintskærver .

Tingene er dine

Ligger man inde med et flinteredskab, en økse, et lerkarskår eller anden oldsag tilbyder museet altså at fortælle historien. Hvad er det, hvad har det været brugt til og hvor gammelt er det? Medbring foruden genstanden så mange oplysninger om den som muligt f.eks. hvor den er fundet. Museet tager naturligvis ikke genstanden fra ejeren, den tilhører ham eller hende. Men er der tale om genstande i ædelmetal (bronze-guld-sølv), mønter eller helt specielle ting, er der ofte tale om danefæ, og da gælder der andre regler, og måske vanker der oven i købet en findeløn!
”Hvad er det” dagen arrangeres i samarbejde med foreningen Sønderjyllands Amatørarkæologer. Foreningen vil på dagen vise, hvad de har fundet, når de går med metaldetektor ude på museets udgravninger. Der vil være lejlighed til at prøve en metaldetektor af på en til lejligheden opstillet bane. Og ikke mindst vil man kunne få mere at vide om foreningens arbejde, se billeder og høre dem fortælle.

Prøv selv

Naturligvis er der også en lille konkurrence. I år er det metalgenstande man skal gætte hvad er, og i en rodekasse skal man forsøge at finde de metalgenstande der er mere end blot bøjede søm.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.