Thyge Nielsen er rigtig godt tilfreds med budgettet

Udvalget for Arbejdsmarked og Integration mødte op til byrådets budgetforhandlinger med en hel stribe ønsker i rygsækken - og alle er blevet opfyldt, lyder meldingen fra en både glad og stolt udvalgsformand

Artiklens øverste billede
Thyge Nielsen er en glad mand i dag

Thyge Nielsen – formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration i Varde Kommune – er en glad mand i dag
"Faktisk er jeg ikke bare glad. Jeg er også stolt over, at der har været fuld opbakning til vore ønsker," fastslår Thyge Nielsen.
"Især er jeg glad for, at det er lykkedes for byrådet at finde midler til den store opgave, det er, at finde gode løsninger for de borgere, der før ville have fået tilkendt en førtidspension," fortsætter han.
Arbejdet på det område er allerede godt i gang – men det er en stor omlægning. Det er en udfordring, der stiller store krav til samarbejdet både internt i kommunen, med sundhedsvæsenet på sygehusene og med lægerne i almen praksis.
"Med resultatet af de budgetforhandlinger, der nu er ”i hus”, har vi gode muligheder for fortsat at levere en god service til vore borgere. Derfor forventer jeg også, at vi kan opretholde det serviceniveau, der placerer os så flot, når vi sammenligner os med andre kommuner," lyder det fra udvalgsformanden.

Fire store ønsker

Udvalget for Arbejdsmarked og Integration mødte, som nævnt, op til budgetforhandlingerne med en stribe ønsker i rygsækken – og fik dem opfyldt.
Et af dem er oprettelsen af en formidlingsenhed. Den skal fungerer i krydsfeltet mellem Jobcentret og de lokale virksomheder. En væsentlig opgave for Jobcentret er jo, at hjælpe virksomhederne med at finde den nødvendige arbejdskraft, og i den forbindelse har Varde Kommune besluttet, at tilbyde aktiv bistand.
"Inspirationen har vi blandt andet hentet i den succesfulde rekrutteringsindsats, der har været hos Titan, samt i de forskellige jobrotationsprojekter, der har været rundt om i Varde Kommune," fortsætter Thyge Nielsen.
Et andet ønske, der bliver opfyldt, er en aftale om socialøkonomisk virksomhed, der skal have et særligt fokus på at skabe fleksjob.
"Vi har fået en reform, der handler om fleksjob og førtidspension. Den kræver, at vi forsøger at tænke i nye baner – og det gør vi i Varde Kommune ved at indlede et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, hvor målet er, at få skabt flere nye deltids-fleksjob."
"I samme forbindelse har vi ønsket os en sundhedskoordinator. Den nævnte reform udstikker rammerne for et nyt samarbejde mellem kommunerne og det regionale sundhedsvæsen. Det betyder, at regionen i fremtiden stiller en lægefaglig sundhedskoordinator til rådighed i de sager, der bliver behandlet i det nye rehabiliteringsteam. I den forbindelse er det nødvendigt, at vi får et IT-system, der kan understøtte det nye samarbejde – og det kan vi altså få nu."
Som et fjerde – og sidste – ønske, der er blevet opfyldt, peger Thyge Nielsen på behovet for en sundhedsmæssig screening af de flygtninge, der kommer til Varde.
"Loven kræver, at vi skal udarbejde integrationsplaner – og det gør vi gerne. Faktisk har Varde Kommune været med til at danne skole for en ordentlig screening af nytilkomne flygtninge, og med bevillingen for 2014 og de efterfølgende år, har vi sikret os, at Varde Kommune kan lade handling følge tale," fastslår Thyge Nielsen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.