Mindeord om en god ven

Artiklens øverste billede
Milton Graff Pedersen

Minderne om en god ven vil stå tilbage hos os, der stod ham nær. Det var med stor sorg, jeg modtog det triste budskab at min gode ven og kammerat, tidligere borgmester Milton Graff Pedersen var død den 6. september. Det var kendt at Milton var ramt af alvorlig lungekræft, men hans død kom ganske uventet. Han sov stille ind, med sin kære familie om sig. Milton blev kun 60 år. Det skal ikke skjules, at jeg er meget ked af det og vil savne ham. Jeg har mistet en god ven, der er gået bort alt for tidligt, her hvor han havde taget hul på pensionisttilværelsen, og på trods af sin sygdom holdt han modet oppe og så fremad, og glædede sig til et anderledes og rart liv uden for politik, med sin kære familie i centrum. Stedet hvor han sammen med familien fandt roen og trivedes allerbedst, var i sit elskede sommerhus på Mols, hans morfars ombyggede togvogn, her var han i sit es. For os der var tæt på Milton, oplevede ham som familiemennesket, og som en ven, der på alle måder var et usædvanligt varmt og nærværende menneske. Han havde de gener, der gjorde ham til det venlige og rare menneske han var. Han manglede kun et gen: ¿Det dumme svin¿ - det lå ham så fjernt, så fjernt. Det var givet årsagen til de mange trakasserier han mødte på de indre linjer i sin borgmestertid, men respekten omkring sit venlige væsen, mødte han på andre måder i det politiske spektrum, og ikke mindst fra foreningslivet. Milton flyttede til Hvidovre i 1978. Han var fra sin ungdom stærkt engageret fagligt som politisk. Han var uddannet som skolelærer fra Frederiksberg Seminarium i 1977 - og blev ansat på Vejlebroskolen, og her virkede han som tillidsmand, næstformand og kredsformand for Danmarks Lærerforening i Ishøjkredsen, i perioden fra 1994 til 2000. Derfra har han et smukt skudsmål - en hamrende god og vellidt kammerat. Milton blev valgt ind i Hvidovre kommunalbestyrelse i 1989, hvor han bl.a. var medlem af økonomiudvalget, og formand for Kultur- og Fritidsudvalget 2001-2005. og her lagde han mange kræfter i Teater Vestvolden der blev kendt over det ganske land. Han virkede også for en smuk udbygning samt en storstilet restaurering af Cirkusmuseet, der i dag står som et smukt varemærke for Hvidovre, og er kendt over hele landet, med mange tusinde besøgende hvert år. Det er uden tvivl her, han har oplevet sin bedste tid i det politiske univers. Efter at være valgt som viceborgmester i en periode, blev Milton valgt til borgmester i 2007, da daværende borgmester Britta Christensen måtte trække sig. Borgmestertiden har været noget af en turbulent periode for Milton, men på trods af de mange genvordigheder, formåede han at sætte nogle gode fingeraftryk. Bl.a. var han initiativtager til det almennyttige Boligprojekt AlmenBolig + på Dybenskærvej - der blev opført af Frihedens Boligselskab, hvor han tog det første spadestik i okt. 2010. Indflytningen skete i starten af 2012, de 125 nye boliger står i dag som en stor succeshistorie. Milton lagde også mange kræfter i at få stoppet den forkætrede ¿Betalingsring¿ så Hvidovres borgere ikke skulle lænses for mange penge, når de strejfede grænsen til København, blot for at passe deres arbejde, og køre til købmanden. Milton var også en stor støtte og stærkt medvirkende til, at Hvidovres smukke ¿SKYLINE¿: Vindmøllerne på Avedøre Holme står i dag. Hvidovre Vindmøllelaug og byen Hvidovre er blevet sat på verdenskortet. Og der kommer stadig mange besøgende hvert år, både her fra landet og ude fra den store verden. Det siger vi ham en stor tak for. Jeg havde i over 25 år et varmt venskab med Milton, både i det politiske liv og ikke mindst privat, det har været en rar og berigende oplevelse, og som jeg for altid vil have i min erindring. Tak Milton, for din fantastiske positive tilgang til livet. Mine varmeste tanker går i denne svære stund, til Birgit og børnene Louise og Andreas og børnebørnene, samt den øvrige familie, som det sidste års tid har været en meget svær tid igennem, hvor de alle bevarede håbet om en fælles fremtid for familien. De har alt for tidligt mistet en elsket ægtefælle, far, farfar og morfar. Jeg er personligt ikke i tvivl om, at de alle med fælles støtte, vil finde hverdagen igen. Det er mit håb, at de med deres mange gode minder, der står tilbage om Milton, kan få lindret deres store sorg. Minderne er mange om et fint, ærligt og redeligt menneske. Æret være en god kammerat Milton Graff Pedersens minde.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.