Pengeregn over foreninger
Tre foreninger fik del i overskuddet af årets nytårskoncert
Varde Kommune og Varde Garnison afholder hvert år nytårskoncert for kommunens borgere som et kontaktarrangement mellem garnison og kommune.
Koncerten er indtil nu afholdt 12 år i træk. Nytårskoncerten skal økonomisk hvile i sig selv, men gav i 2013 et overskud på ca. 40.000 kr.
Iflg. vedtægterne for nytårskoncerten skal et evt. overskud fordeles med 50% til Varde Garnison, til brug for almennyttige formål for garnisonens soldater i forbindelse med fritidsaktiviteter og velfærd – og 50% uddeles af Varde Kommune til almennyttige formål for børn og unge, frivilligt socialt arbejde og hjælpeorganisationer til et konkret formål.
Det gav tre x 6.666 kroner til følgende foreninger: Varde Garden, Støtteforeningen Slotsgades Venner, Værestedet samt til Varde Sommerlandslaug.
Alle tre foreninger fik overrakt pengene ved en sammenkomst i Byrådssalen på Det Gamle Rådhus i sidste uge.