Frivillige gør det lettere at dele det svære
Frivillige på Hvidovre Hospital lytter og giver omsorg til sygdomsramte og deres pårørende
Det gavner at mødes med et menneske i en ligestillet udfordrende livssituation. De frivillige i ¿Mødestedet¿ hjælper med at anvise til den rette patientforening. - Som frivillig får man selv meget ud af samtalerne med de besøgende, fordi samtalerne med patienter og pårørende går dybt ind i eksistentielle spørgsmål. Det udvikler og giver indsigt at tale med andre mennesker, om de udfordringer og overvejelser, hver især har i en udfordrende situation, siger Tove Madsen, forebyggelsesrådgiver og daglig leder af Mødestedet. Svært at dele tanker - Tanker i relation til et sygdomsforløb, er ofte diffuse og uspecifikke. Det kan på sengeafdelingen være vanskeligt at koordinere samtaler. Og det er ikke altid at patienter og deres pårørende efterspørger en reflekterende samtale. - Det er typisk at man tænker: ¿Jeg må først få styr på mine egne tanker, inden jeg deler dem med andre¿ eller ¿Jeg vil ikke belaste andre med de negative eller diffuse følelser jeg har¿. Den pårørende er ofte fuldstændig optaget af at tænke på den sygdomsramte og overvejer derfor ikke selv at få drøftet situationen igennem med en udenforstående, siger Tove Madsen - og her kommer de frivillige ind i billedet. De frivillige i Mødestedet er opmærksomme på at invitere til samvær ud fra en ægte interesse og indføling i den enkelte patient eller pårørendes situation. Deres evne til empati har de bl.a. opnået ved selv at kende til at være i en sårbar situation. - Hver dag kan jeg som daglig leder komme ned i Mødestedet og se, hvordan patienter og pårørende imødekommes med et smil og en åben interesse for deres situation og historie. Patienter, der forlader Mødestedet, er ofte synligt lidt rankere og skuldrene er sænket, som når der er skabt mental klarhed på et eller andet område, siger lederen, der glæder sig til Frivillighedsugen i uge 39, hvor alle de frivillige skal fejres - også på Hvidovre Hospital. Her sidder de frivillige i en styregruppe og kan bl.a. herved dele erfaringer, der kan være til gavn for hospitalets serviceudvikling.ark