Bang - de unge rammer lige i øjet

I weekenden 14-15. september er der DM i skydning i Vingsted. Og 13-årige Trine fra Egtved og 14-årige Emil fra Jerlev er med, for de kan noget med at ramme plet

Artiklens øverste billede
Trine og Emil sigter mod DM

Egentligt er det ret simpelt. Tyve skud. Hver skud kan give ti point, hvis skuddet sidder lige i midten af skiven. 200 point at skyde om.
Men så simpelt er det selvfølgelig heller ikke. Skydning kræver mange ting, deriblandt at kunne lukke omverden ude og kun have fokus på næste skud.
Og skud er der mange af i Vingsted i den kommende weekend, hvor der afholdes DM i : Det er for børn. Et par weekender senere er det de voksne som samles til DM i Vingsteds flotte omgivelser.
Blandt de børn, som har skudt sig til finalen er et hold fra den lokale klub, Ammitsbøl Skyttegruppe, Så nu gælder det om DM. Om at være Danmarks bedste skytte. Om helst at få 200 point, hver gang, for 199 kan vise sig at være for lidt.
"Det bliver spændende. Vi ved jo godt, at alle der kommer til DM skyder rigtigt godt. Derfor kan vi godt vinde, men nu må vi, for det kommer jo både an på, hvor gode vi på dagen, og hvor gode de andre er," siger Trine Petersen, der selv skal deltage både på hold og individuel.
Og selvom hun kun har skudt i et år, er talentet klart til stede. Hun blev nemlig sidste år Danmarksmester i BK2 klassen, der er den næsthøjeste klasse. Da hun desuden lige har vundet et landsdelstævne, deltager hus i år til DM i den bedste klasse.
Her skal hun blandt andet møde holdkammeraten Emil Olsen, der også deltager i den bedste klasse. Han har ikke vundet danmarksmesterskabet før, men ligger i top ti.
"Jeg vil da forsøge at vinde, men det er de helt små marginaler, der er afgørende, så dem skal jeg have på min side for det lykkes," siger han.

Ville prøve det af

De to unge deltagere er en del af en skytteklub, der har en historie helt tilbage til 1889. Der er cirka 60 medlemmer, og af dem er der omkring 15 unge medlemmer. Både Trine og Emil er faldet for skydningen, som de er blevet præsenteret til via familiemedlemmer, som også er skytter.
"Jeg har haft lyst til at skyde i mange år, måske mest fordi min bedstefar også skød. Og så prøvede jeg det for nogle år siden, og fandt ud af, at det vil jeg fortsætte med," siger Emil Olsen.
Også Trine er blevet grebet af den traditionsrige sportsgren.
"Jeg skulle lige se, hvad det gik ud på. Det var sjovt at prøve, men det er endnu mere sejt, når man finder ud af det," siger hun.
Både Emil og Trine skyder med riffel. Dels er de for unge til at skyde med pistol, men uanset så er planen at holde sig til riflerne.

Fokusere

Deres træner hedder Bodil Hansen. Hun er ikke i tvivl om, at de unge mennesker har det, der skal til, for at løbende blive gode skytter.
" Ja, så længe de lytter til mine råd", siger hun og smiler bredt.
Skydning er en sportsgren med venskab og social hygge, men når man står eller ligger bag geværet, er man sin helt egen herre. Sådan helt bogstaveligt.
"Det er en individuel sport, hvor alt falder tilbage på en selv. Og man skal kunne lukke alt ude, når man skyder. Hvis man så har et dårligt skud, så gælder det om at kunne gemme irritationen væk og kun fokusere på det næste skud. Og de evner har både Trine og Emil," siger Bodil Hansen.
Lørdag og søndag gælder det så DM, der afholdes på hjemmebanen i Vingsted. Derefter venter en fremtid, hvor riflerne og fokuseringen på den lille skydeskive fortsætter for de to.
Og hvor langt de kan nå, må tiden vise. Men så længe de, som nu, ganske ofte rammer midten af skydeskiven, så kan alt ske.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.