Prikkerunde hos Østjyllands Politi
Østjyllands Politi skal spare.
En del af besparelsen skal findes på lønninger og nedskæringerne kommer til at gå ud over det
administrative personale. De politiuddannede og juristerne er ikke i spil. Vicepolitidirektør hos Østjyllands Politi Ole Friis oplyser, at besparelsen ikke får betydning for indsatsen i marken. Man vil stadig rykke ud og efterforske i samme omfang som tidligere.
Til gengæld kan besparelserne gå ud over sagsbehandlingstiden.
Tirsdag i næste uge får de berørte medarbejdere besked.