Færdselsuheld på Mariagervej i Randers
Der skete i aftes et færdselsuheld på Mariagervej i Randers.
Lidt før klokken 20 påkørte en 47-årig mandlig bilist en 39-årig mandlig bilist, da de skulle sammenflette fra to vognbaner til en.
Efter krydset ved Markedsgade bliver to vognbaner til en, men det gik galt, og den 47-årige påkørte den anden bil.
Den 47-årige flygtede fra stedet, men blev umiddelbart efter bragt til standsning.
Han blev sigtet for spirituskørsel, og kan derudover se frem til en sigtelse for en eller flere overtrædelser af færdselsloven.