Behov for døgnberedskab
Der skal oprettes et døgnberedskab inden for bosstøtteområdet i Syddjurs Kommune, det anbefaler en rapport.
Bag rapporten står Institut for Serviceudvikling, som har analyseret bostøtte- og psykiatriområdet.
Ved at oprette et døgnberedskab vil borgerne nemlig føle sig mere trygge, og dermed kan mange unødvendige problemer undgås.
Der er også et stort behov for akutpladser, som kan sikre en hurtig indsats, og derfor anbefaler rapporten at der afsættes en række pladser til denne funktion.
Sundhed, ældre og socialudvalget ser på rapporten på mandag.