Red Barnet mangler indsamlere
På søndag er det Red Barnets tur til at afholde landsindsamling.
Da Red Barnet planlagde årets indsamling var det meningen at pengene skulle bruges til at skabe bedre forhold for børnearbejdere i Bangladesh, men da så sultkatastrofen på Afrikas horn blev tydelig, besluttede organisationen, at også sultende børn i Østafrika får glæde af de indsamlede midler.
Men Red Barnet mangler indsamlere. Der er i alt 277 indsamlingsruter i Randers, og der er lang vej, før man kan dække alle ruter ind.
Og det er vigtigt, at der skaffes mange indsamlere. Erfaringer fra tidligere dør-til-dørindsamlinger viser at der bliver puttet gennemsnitlig 1.000 kroner i hver indsamlingsbøsse. Så resultatet er direkte afhængig af antallet af indsamlere.
Man kan melde sig på 80 24 25 26 eller sende en SMS med teksten indsamler til 1277.