Vækstpakke giver øgede lånemuligheder for Randers Kommune
Den vækstpakke, som Statsminister Lars Løkke Rasmussen i går fremlagde vil betyde, at Randers Kommune vil få tilført en ekstra låneramme på 25,6 millioner kroner.
Det skriver Venstres lokale folketingsmand Michael Aastrup Jensen i en pressemeddelelse.
Dermed får Randers Kommune bevilget hele den låneramme, som man har søgt om.
Den forhøjede lånepulje skal især anvendes på skoler, daginstitutioner, i ældresektoren og til IT-investeringer.
Det er dog en forudsætning, at regeringen fortsætter efter det kommende valg.