200 kobberplader stjålet fra værksted
Cirka 200 kobberplader blev udbyttet, da der natten til i går blev brudt ind i et værksted i Erhvervsparken i Ebeltoft.
Tyvene er kommet ind ved at bryde et vindue op.
De må have haft et større køretøj til rådighed for at fjerne den store mængde kobber.
Kobber er i høj kurs hos tyveknægte, fordi metalpriserne i øjeblikket er meget høje.