Statsforvaltningen kritiserer Bent Hansen for at optræde udemokratisk
Regionsrådsformand Bent Hansen får kraftig kritik i en afgørelse fra Statsforvaltningen for Midtjylland. Det oplyser TV/Midt-Vest
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti klagede tidligere på året over Bent Hansens håndtering af spareforhandlinger først på året.
Og nu giver Statsforvaltningen klagerne ret i, at Bent Hansen ikke sørgede for, at et notat fra forvaltningen blev sendt ud til alle partier. Desuden handlede regionsrådsformanden ulovligt ved ikke at indkalde alle partierne til forhandlingerne.
Endelig får Bent Hansen også kritik, fordi han udsendte en pressemeddelelse med partipolitisk indhold på regionens brevpapir.
Bent Hansen erkender at notatet ved en fejl ikke blev sendt til alle partier, men mener ellers ikke, at han har overtrådt loven.