Randers Brandvæsen er hurtigt ude af stathullerne
Randers Brandvæsen er blandt de hurtigste i landet til at komme ud af døren, når alarmen lyder.
I gennemsnit er Randers Branvæsen ude af døren et minut og 31 sekunder efter at alarmen er gået, og i 62 procent af tilfældene er de røde biler ude af starthullerne inden et minut.
Kravet om, at den første bil skal være ude af porten inden der er gået fem minutter er opfyldt ved 98 procent af alle udrykninger.
Til sammenligning viser landsgennemsnittet en udrykningstid på gennemsnitlig 2 minutter og 43 sekunder, mens kravet om fem minutters responstid kun er opfyldt ved 89 procent af udrykningerne
Tallene er fra 2010 og stammer fra Beredskabsstyrelsen.