Erhvervslivet interesserer sig for lidt for samarbejde med gymnasier
Selv om erhvervslivet igen og igen efterlyser unge med iværksætterånd og forretningsforståelse, så er det kun 11 procent af de midtjysk små og mellemstore virksomheder, der har efaringer med at samarbejde med det almene gymnasium.
Og det ærgrer formanden for Regionsrådets rådgivende udvalg for Regional udvikling, Grenaas tidligere borgmester Gert Schou.
En undersøgelse, som regionen netop har lavet viser nemlig, at de virksomheder, der for eksempel har lavet praktikpladsaftaler eller har ladet gymnasieelever løse konkrete opgaver, har gode erfaringer. Blandt andet angiver 38 procent, at de har fået ny inspiration, og 41 procent at de har fået positiv omtale i medirne.