Helt ude i hampen
Det vil være helt ude i hampen at bruge ventetider på landets skadestuer som et argument for at nedlægge regionerne.
Det mener formand for Region Midtjylland, Bent Hansen.
Ifølge ham ville det svare til, at man skulle lukke folkeskolen, hvis der var nogle skoler, som ikke fungerede.
Reaktionen kommer fordi det ifølge Berlingske er de lange ventetider på en række af landets skadestuer som er medvirkende årsag til, at Venstre nu er parat til at nedlægge regionerne.
Flere regioner har i årevis ignoreret krav fra Sundhedsstyrelsen om at indføre en visitations-ordning, hvor borgere først skal ringe til egen læge eller Lægevagten for at få grønt lys til at tage på skadestuen. Det er kun Region Midtjylland og Region Nordjylland, der har indført visitation.