Mand gik amok i ambulance
En 35-årig mand gik i aftes amok i en ambulance var på vej til Randers.
Først på aftenen sparkede han en rude i en dør i stykker, i et hus på Stationsvej i Nimtofte, hvorefter han kørte væk på sin scooter.
Godt en halv time senere væltede han med knallerten, og på vej til skadestuen gik han amok i ambulancen og smadrede inventar og medicinsk udstyr for et større beløb.
Ved ankomsten til regionshospitalet Randers stod en patrulje klar til at modtage den 35-årige, der ikke var kommet alvorligt til skade.
Manden, der er fra Ørsted, kan nu se frem til at få flere sigtelser på halsen.