30-årig mand varetægtsfængslet frem til den 17. august sigtet for afpresning
En 30-årig mand fra Hammel-kanten er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers og varetægtsfængslet frem til den 17. august.
Manden, der er en god kending af politiet, blev anholdt i går på nærpolitistationen i Hammel, og han er sigtet for at have afpresset en bekendt, og for andre berigelsesforhold.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.
Den 30-årige kærrede ikke fængslingen.