Kursus virker
Pårørende til demente i Mariagerfjord Kommune har haft stor glæde af et kursus i kommunikation efter den såkaldte Marte Meo-metode.
Kurserne henvender sig til både ægtefæller og voksne børn af demente, som bor i eget hjem.
Marte Meo-metoden er med til at forbedre kommunikationen, og er blandt andet baseret på videooptagelser.
Her optages situationer mellem den pårørende og den demente, og ved at se dem bagefter, lærer den pårørende at se sig selv på en anden måde.
Det er ofte blot små ting, vaner eller ord der skal ændres for at samværet bliver bedre.
Kommunen fortsætter med de nyttige kurser, det afholdes et i efteråret og to i foråret.